Åben havn i København
Søndag den 6. maj 2012 holder Copenhagen Malmø Port åben havn.
Nordeuropas største krydstogtshavn inviterer til åben havn. Copenhagen Malmø Port - CMP - giver søndag den 6. maj alle mulighed for at se København fra søsiden.
” CMP tilbyder sejlture fra Ndr. Toldbod til Frihavnen. Undervejs fortælles om havnens aktiviteter. Den dag er der skibe ved Ndr. Toldbod, ved Langelinie, i Søndre Frihavn og de skibe sejles der tæt på. Sejlturen afbrydes i Frihavnen hvor der er udstillinger om havnens fremtid, både i København og i Malmö. I Frihavnen ligger også et krydstogtskib som skifter passagerer.” skriver CMP i invitationen.
”Der er mulighed for at spise en pølse, inden sejlturen genoptages. Anden del af sejlturen går 1,1 km ud i Øresund. Der sejles langs den kommende nye krydstogtkaj. Denne strækker sig langs den nuværende indsejling til havnen og du får et godt overblik over hvilket enormt konstruktionsarbejde som er igang.
På turen berettes om havnens fremtidige aktiviteter med krydstogt og den store udvikling som allerede nu er igang på Prøvestenen. Skibet returnerer til Frihavnen, hvor du genoptager turen på et skib som sejler dig tilbage til udgangspunktet på Ndr. Toldbod. Du har altså mulighed for at sejle med 3 forskellige spændende skibe den dag.”
Turene er gratis og der er tilmelding efter først til mølle princippet. Se mere på CMP’s hjemmeside.