debat i IMIF om bevæbnede vagters magt-anvendelse
Hvor meget må de bevæbnede vagter gøre, før de går over stregen? Dette emne tog IMIF op ved et møde
Det var et emne der kunne skrue op for blusset, da snakken omkring hvad der kan betragtes som en rimelig reaktion fra bevæbnede vagter når det kommer til magtavendelse, blev taget op i International Maritime Industries Forum (IMIF), skriver Lloyd's List.
Debatten opstod da administrerende direktør for Flagvictor, Mark Hankey, ved et møde viste en gruppe bevæbnede amerikanske vagter skyde efter en piratskude. Herefter spurgte han, om deltagerne mente, at reaktionen svarede til truslen.
Debatten opstod da administrerende direktør for Flagvictor, Mark Hankey, ved et møde viste en gruppe bevæbnede amerikanske vagter skyde efter en piratskude. Herefter spurgte han, om deltagerne mente, at reaktionen svarede til truslen.
Vagterne affyrede i videoen advarselsskud, og fortsatte med at skyde i flere minutter, mens skibet bevægede sig væk fra piraterne.
”Lad os nu bare sige det som det er. Hvis du bliver angrebet, så er du nødt til at forsvare dig selv. Hvor er skaden i det?” sagde tidligere direktør i International Salvage Union, John Noble, hvilket andre deltagere var enige med ham i.
Da Mark Hankey derefter spurgte til, hvordan skibsejernes advokater og forsikringsselskaber ville reagere på denne tilgang, svarede en græsk skibsreder ifølge Lloyd’s List: ”De kan snakke med mig senere.”
Elinor Dautlich fra advokatfirmaet Holman Fenwick Wilan forklarede, at mens standardkontrakten for anvendelse af såvel bevæbnede som ubevæbnede sikkerhedsvagter om bord på skibe har et supplerende vejledningsdokument om regler for magtanvendelse, har BIMCOs Guardcon ingen anvendelse internationalt, da hvert land har ret til at fastsætte sine egne individuelle regler.
Formanden for IMIF, Jim Davies, sagde at situationen beviser, at der er brug for klare regler om magtanvendelse, og skal anerkendes af menneskerettighedsdomstolen og defineres internationalt.