Stadig snak om ny Englands-rute
Nye udtalelser fra manden bag hjemmesiden reginaline.dk, rejser ny tvivl om projektet.
Niels Poulsen, manden bag hjemmesiden reginaline.dk, fastholder overfor Jydske Vestkysten sine planer om at etablere en færgerute mellem Esbjerg og Harwich. Planerne er dog nu udsat til næste år.
”Status er, at vi forhandler med to andre skibe og har lagt købstilbud ind på et andet skib,” siger Niels Poulsen bl.a. til Jydske Vestkysten. I interviewet fremgår det endvidere, at udsættelsen skyldes, at CO-Søfart tidligere i år udtrykte skepsis om projektet, der bl.a. indebærer rekruttering af et større antal danske søfolk. Noget, som ifølge Niels Poulsen betød, at det estiske færgerederi Tallink Silja trak sig fra en forhåndsaftale om at udchartre færgen Vana Tallinn til den nye rute.

Ifølge Søfarts bekræftede oplysninger er det estiske færgerederi imidlertid ikke ejer af den omtalte færge mere, heller ikke på det tidspunkt i starten af året, hvor forhåndsaftalen ifølge Niels Poulsen skulle have eksisteret. Samtidigt har Tallink Silja, kort før CO-Søfarts udmelding, over for Søfart, nægtet at have kendskab til reginaline.dk og ruteinitiativet over Nordsøen.
Vana Tallinn er identisk med DFDS’ tidligere færge Dana Regina, der mellem 1974 og 1983 besejlede netop Esbjerg – Harwich ruten, hvilket angiveligt har inspireret til hjemmesiden reginaline.dk. Ifølge Søfarts oplysninger er færgen, som i dag hedder Adriatica Queen, ejet af Marshall Island-selskabet All Ferries SA, og har i mere end et halvt år været øremærket til en rute mellem Bari i Italien og Durres i Albanien med opstart til sommer.