Skibsingeniørerne forsvandt efter værfterne
Det Blå Danmark har gennem et par årtier kunne rekruttere skibsingeniører fra de mange store lukkede nybygningsværfter. Den åre er for længst tørret ud.
I dag fylder de maritime ingeniører kun ganske lidt i uddannelsesbilledet, selv om Det Blå Danmark generelt i nyere tid har oplevet stor fremgang.
Det kontinuerlige output af ”klassiske” skibsingeniører til Det Blå Danmark løb langsomt ud et par årtier efter Danmarks tidligere så store skibsbygningsindustri gennem 1980erne og 90erne tabte terræn til værfterne i Fjernøsten. Tegnestuerne på de store nybygningsværfter i byer som København, Helsingør, Odense, Aarhus, Aalborg og Frederikshavn, bare for at nævne nogle, var faste aftagere af skibsingeniører, der var målrettet uddannet mod skibsbygning.
I årtierne efter værftslukningerne havde Det Blå Danmarks forskellige industrier et rigeligt rekrutteringsgrundlag, hvilket bl.a. medvirkende til et boost af en række nye maritime virksomheder med relationer til de lukkede værfter.
I takt med ændringerne i markedet blev Helsingør Teknikum, der var centrum for skibsingeniøruddannelsen, i 1997 langt sammen med Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby. Den tidligere selvstændige skibsingeniøruddannelse blev langt ind under Institut for Skibs og Havteknik. Fire år senere lægges Institut for Skibs og Havteknik ind under en ny og større enhed; Institut for Mekanik, Energi og Konstruktion. I den nye sammenhæng placeres den maritime del under Sektionen for Maritim Teknik, der i 2004 kommer til at hedde Sektionen for Skibe, Kyster og Konstruktioner.
Efter den seneste strukturændring i 2012, er DTU’s maritime del nu placeret som en underenhed Sektion Fluid Mekanik, Vandbygning og Maritim Teknik under instituttet DTU Mekanik.
En egentlig formel skibsingeniøruddannelse eksisterer dermed ikke længere i national regi. Dog kan den studerende vælge at tage den fælles nordiske Nordic Master in Maritime Engineering, der på initiativ fra DTU udbydes i et samarbejde mellem de fem nordiske tekniske universiteter.
Det kontinuerlige output af ”klassiske” skibsingeniører til Det Blå Danmark løb langsomt ud et par årtier efter Danmarks tidligere så store skibsbygningsindustri gennem 1980erne og 90erne tabte terræn til værfterne i Fjernøsten. Tegnestuerne på de store nybygningsværfter i byer som København, Helsingør, Odense, Aarhus, Aalborg og Frederikshavn, bare for at nævne nogle, var faste aftagere af skibsingeniører, der var målrettet uddannet mod skibsbygning.
I årtierne efter værftslukningerne havde Det Blå Danmarks forskellige industrier et rigeligt rekrutteringsgrundlag, hvilket bl.a. medvirkende til et boost af en række nye maritime virksomheder med relationer til de lukkede værfter.
I takt med ændringerne i markedet blev Helsingør Teknikum, der var centrum for skibsingeniøruddannelsen, i 1997 langt sammen med Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby. Den tidligere selvstændige skibsingeniøruddannelse blev langt ind under Institut for Skibs og Havteknik. Fire år senere lægges Institut for Skibs og Havteknik ind under en ny og større enhed; Institut for Mekanik, Energi og Konstruktion. I den nye sammenhæng placeres den maritime del under Sektionen for Maritim Teknik, der i 2004 kommer til at hedde Sektionen for Skibe, Kyster og Konstruktioner.
Efter den seneste strukturændring i 2012, er DTU’s maritime del nu placeret som en underenhed Sektion Fluid Mekanik, Vandbygning og Maritim Teknik under instituttet DTU Mekanik.
En egentlig formel skibsingeniøruddannelse eksisterer dermed ikke længere i national regi. Dog kan den studerende vælge at tage den fælles nordiske Nordic Master in Maritime Engineering, der på initiativ fra DTU udbydes i et samarbejde mellem de fem nordiske tekniske universiteter.
