Danske Færger A/S halverer minus
I sit andet årsregnskab går Danske Færger A/S fra et minus på 120 mio. kr. i 2010 til et minus på 60 mio. kr. i 2011. I indeværende år ventes sorte tal på bundlinjen.
Efter en række år med store økonomiske udfordringer er der nu igen ved at være styr på økonomien i Danske Færger A/S, der ejes ligeligt mellem Clipper Group og den danske stat, og som tidligere hed Nordic Ferry Services. Rederiet har netop aflagt sit andet årsregnskab og kommer som forventet ud af 2011 med et underskud på næsten 60 mio. kr.
”Resultatet følger den plan, som blev lavet i forbindelse med fusionen til Danske Færger, der handler om at bringe rederiet tilbage i en position med positivt resultat. Vi forventer at kunne tage næste skridt i 2012 med en forbedring til et mindre, men dog positivt resultat,” siger rederiets adm. dir. John Steen-Mikkelsen, og fortsætter:
”Vi er optimistiske. På trods af den generelle økonomiske krise ser det ikke ud til, at kunderne har mistet lysten til at rejse. I forhold til trafikken i 2010, så fragtede vi i det
forgangne år 2 pct. flere passagerer, 2,6 pct. flere biler og 6,4 pct. mere gods, og vores prognoser for trafikken her i 2012 ser også gode ud. Så den største usikkerhed vi står
overfor i de kommende år er nok oliepriserne, som kan påvirke de økonomiske resultater i negativ retning”.
Kilde: Danske Færger