23948sdkhjf

Maersk Brokers: ”Ekstremt udfordrende tid”

Dansk shippingkonference vidnede om de meget vanskelige forhold rederier arbejder under
Danske og internationale analytikere, shippingbanker og rederirepræsentanter blev på første dagen af international konference præsenteret for dystre markedsrealiteter. Heldigvis var der også nogle få glimt af håb og bedre tider på den anden side af den nuværende shippingkrise.
 
Efter en velkomst af Rederiforeningens Jan Fritz Hansen, om Danmark som shippingnation, begyndte en perlerække af internationale og danske analytikere deres vurdering af de triste markedsforhold på tank, tørlast og containersegmenterne.
Få indlægsholdere havde positive meldinger med i tasken, men enkelte analytikere medbragte dog lidt optimisme til konferencedeltagerne.
 
”Vi er midt i en ekstremt udfordrende tid,” fastslog Henriette Brent-Petersen, leder af Maersk Brokers researchafdeling. Hun forklarede, at containermarkedet, lige nu, oplever en voldsomt høj udbudsvækst i et meget volatilt marked. Men hun forventede dog bedre tider på længere sigt.
 
”Trenden gå opad i tredje kvartal 2012,” lød det optimistisk og hun tilføjede at Maerks Brokers allerede i 2014 og 2015 ser et sundt containermarked.
 
Helt så optimistisk var meldingerne fra andre indlægsholdere for tank og tørlast ikke og det blev fastslået, at det nuværende dårlige markedsrater vil fortsætte en rum tid endnu.
 
Konferencen fortsætter i morgen torsdag med fokus på shippingfinansiering og risikostyring.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078