23948sdkhjf

1.200 passagerer - på én gang

Mols-Liniens nye superfærge er klar til maj.
Fredag ankom Mols-Liniens nye superfærge KatEkspress 1, til sin nye hjemhavn, Aarhus. Hurtigfærgen bliver Danmarks største og markerer startskuddet på en ny æra på Kattegat og for rederiet Mols-Linien, som med den nye færge øger mobiliteten mellem landsdelene. 

Skibet er klar til passagedrift i begyndelsen af maj.
  
Søren Jespersen, administrerende direktør i Mols-Linien, er meget tilfreds med rederiets nyeste skud på færgestammen og ser frem til at superfærgen indsættes i driften:

”Det er kulminationen på mange måneders forberedelser, og ikke mindst en forløsning på vores forventninger. Det er en milepæl for Mols-Linien og starten på en ny æra på Kattegat for passagererne. Med den nye færge øger vi kapaciteten og komforten om bord markant, vi holder stadigvæk farten og bevarer den korteste overfartstid over Kattegat – det er det som vores kunder har brug for og efterspørger, og det kan vi med KatEkspress 1 i høj grad hjælpe til med at løse,” siger han i en pressemeddelelse.
  
Inden superfærgen  sættes i drift, venter et intensivt program med installation af blandt andet IT- og cateringudstyr, prøvesejladser, anløb af havn og lejer, afprøvning af sikkerhedssystemer og meget mere, så superfærgen er helt klar til at tage imod de første Kattegats rejsende  i starten af maj. 
 
Læs også:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.076