Vandfly udskudt til 2013
Vandflyruten mellem København og Aarhus er blevet udskudt til foråret 2013
Vandflyruten mellem København og Aarhus har udsigt til først at komme i luften næste forår, skriver Check-In.dk.
Initiativtageren til ruten, Rune Balle, havde håbet at godkendelsen ville komme i løbet af april eller maj i år, men Kystdirektoratet har indkaldt ham til et møde i slutningen af maj, for at diskutere ansøgningen. Da det tager to måneder at få leveret flytypen, en Cessna 208 Caravan, som skal indsættes på ruten, hvilket vil gøre det svært at få sommerens trafik med. Derfor har folkene bag projektet valgt at udsætte startskuddet til foråret 2013.
Havnene i både København og Aarhus har sagt god for projektet, ligesom også Trafikstyrelsen, Søværnets Operative Kommando, Søfartsstyrelsen, Politiet og Fiskeritilsynet også har godkendt det. Kystdirektoratet er således den eneste myndighed der mangler at godkende ruten.