23948sdkhjf

DONG Energy sikret ny offshore-licens ved Færøerne

Ny licens-tildeling fra den færøske minister for handel og industri udvider DONG Energys tilstedeværelse på den nordatlantiske sokkel.
Den 25. juni tildelte den færøske minister for handel og industri DONG Energy seks blokke i ’Open Door’ licensrunden. De tildelte blokke ligger i området sydvest for Færøerne tæt på de producerende, britiske felter Foinaven og Schiehallion. DONG Energy er blevet tildelt operatørskabet og en 100 pct. licensandel.

Sammen med den nylige tildeling af licenser i den 27. britiske licensrunde, bekræfter denne tildeling, at DONG Energy er en betydelig aktør ved Færøerne og i området vest for Shetlandsøerne i Storbritannien. Samtidig er DONG Energy det selskab, som har flest licenser i regionen, meddeler DONG Energy.

"Jeg er meget tilfreds med denne licenstildeling og vores operatørskab ved Færøerne. De tildelte blokke ligger i et bassin, hvor vi har identificeret en række attraktive prospekter tæt på eksisterende felter. Vi glæder os til at afdække potentialet i dette område i løbet af de kommende år ved hjælp af nye 3D seismiske data og specielle procesteknikker,” udtaler Søren Blegvad Andersen, Exploration Director.

Siden den første færøske licensrunde i år 2000 har DONG E&P været aktiv som partner inden for efterforskning i en række licenser offshore ved Færøerne, inklusive det første oliefund, Marjun.

"Denne tildeling er et resultatet af vores langsigtede efterforskningsstrategi, hvor Nordatlanten spiller en vigtig rolle for fremtidig vækst. Vores vedholdende efterforskningsarbejde har givet os en førende position i regionen," udtaler Jan Terje Edvardsen, Senior Vice President og ansvarlig for DONG Energy's efterforskningsaktiviteter.

Foruden den netop indgåede aftale, der strækker sig over en periode på syv år, har DONG E&P i forvejen hen ved 80 efterforsknings- og produktionslicenser i Danmark, Norge, Storbritannien, Grønland og Færøerne.

Kilde: DONG Energy
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079