Tuco Marine vinder ordre på to mandskabsbåde
NYBYGNINGER: Tuco Marine i Faaborg skal levere crew transfer-enheder til to kommende tyske offshore vind-enheder, der bygges efter Ulstein X-stern-designet.
De to tyske enheder vil gå direkte ud som konkurrenter til Esvagts to lignende enheder – 'Esvagt Froude' og 'Esvagt Faraday'. De er dog begge sikret kontrakter lang tid frem, så konkurrencen er ikke lige op over. Esvagt designer i øvrigt selv de både, man her benytter til at bringe og hente mandskab til mølleplejen.
De to enheder fra Tuco er fra producentens nyudviklede Pro Zero-serie. Designet er baseret på skrogdesignet, der kendes fra Tucos Guard-fartøjer, som værftet løbende har produceret og udviklet siden 2002. Fokus i udviklingen af Pro Zero-serien er målrettet en ny og lettere serie af fartøjer, der omfatter både fast rescue boats (FRBs), arbejdsbåde og daughter crafts.
Sikkerhed og komfort har prioritet
Jonas Pedersen, adm. direktør for Tuco Marine Group, pointerer i en pressemeddelelse, at det har været vigtigt for værftet at skabe et transferfartøj, der er optimeret til de krav, der gælder et SOV-daughter craft i offshore vindindustrien, og som opfylder de høje krav, der stilles til sikre personoverførsler og komfortabel sejlads.
"Denne båd er designet til sikker søsætning og optagelse, og kan tilpasses både enkeltpunktsløft via davits eller til en hækgarageløsning på et moderskib. Samtidigt har man arbejdet med at forbedre komforten og sikkerheden i båden, og der er lagt store anstrengelser i at sikre et højt niveau af redundans for at holde båden i stand til at arbejde som en stand-alone-enhed, som dermed også er i stand til at overføre til og fra land over længere strækninger end den daglige service inde i en vindmøllepark,” udtaler Jonas Pedersen.
Læs også: