23948sdkhjf

Læsøfærgen havde laveste passagertal siden 1996

Læsøfærgen melder om det laveste passagertal i juli måned siden 1996. 

I år er der kun 48.926 personer, der har valgt at tage færgen til øen i sommerferiemåneden.

Det beretter TV2 Nord

- Det dårlige vejr er selvfølgelig en faktor. Men det handler også om, at billetterne i højsæsonene er dyre, siger Karsten Skov Petersen (UFG/løsgænger), der er medlem af kommunalbestyrelsen i Læsø Kommune, til tv-stationen.

Han har skrevet om passagertallene i en lokal Facebook-gruppe, og det opslag får flere læsøboere til at pege på de høje færgetakster.

- Sæt den færgepris ned. Det hænger overhovedet ikke sammen at skulle betale 1.602 kroner for en bil, og det er meget billigere at rejse til syden. Der var også en grund til, at jeg først kom herover da højsæsonen var slut, inden jeg bosatte mig herovre i marts 2023, skriver en af Facebook-brugerne ifølge tv-stationen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094