23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Temadag: Testfaciliteter i den grønne omstilling

Til temadagen ’Testfaciliteter i den grønne omstilling’ kigger vi ind i behovet for test og udvikling indenfor brint og CO2.

I den grønne omstilling er faciliteter til test og demonstration en afgørende betingelse og driver for at sikre udvikling og dokumentation af nye teknologier og ikke mindst for opbygningen af ny infrastruktur til brint og CO2. For at understøtte industrien og sikre danske virksomheder adgang til de nødvendige testfaciliteter og viden, har vi indenfor det sidste år arbejdet med at opbygge fire nye faciliteter og udvikle en række ydelser indenfor grøn omstilling.

Dagen starter med en række oplæg fra vigtige aktører i værdikæden, som giver et godt indblik i deres projekter og præsenterer cases indenfor test og udvikling. 

Efter frokost er der rundvisning i vores faciliteter til brint og CO2. Vi skal bl.a. se vores mobile testrig til kalibrering af masse- og flowmåling i brintanlæg og -tankstationer, testudstyr for holdbarheds- og levetidstest af materialer i brint, udstyr til måling af emissioner og urenheder i CO2 fra carbon capture samt testudstyr til kvalifikation af materialer og komponenter til CO2-transport og -lagring. Der desuden god mulighed for at netværke med vores specialister og andre aktører fra industrien. 

Officiel åbning af CO2 testfaciliteter
Vi benytter desuden lejligheden til officielt at åbne og byde velkommen i vores nye testfaciliteter til CO2, som netop nu står færdige. Testfaciliteterne er blevet til med støtte fra EU’s REACT-midler via Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

Find programmet for dagen, læs mere og tilmeld dig her.

FORCE Technology
Park Allé 345
2605 Brøndby
Brøndby Kommune
Danmark
CVR nummer: DK55117314

Kontaktperson

FB
Frantz Bræstrup
fbr@forcetechnology.com

Send til en kollega

0.048