23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Digitale delecykler har medvind

En to-cifret million investering fra Vækstfonden og venturekapitalfonden Howzat er seneste milepæl for iværksættervirksomheden Donkey Republic, der har udviklet en platform til delecykler, der består af et låsesystem og en app.

Ideen om et digitalt låsesystem til cykler opstod i forbindelse med, at en kammerat til Erdem Ovacik, CEO i Donkey Republic, reparerede cykler, som derefter blev lejet ud til venner. Udlejningen foregik ved, at kammeraten via SMS gav info om, hvor cyklen var parkeret og hvilken kode, der var til låsen. Vennerne var enige om, at det måtte kunne gøres mere smart, men at det krævede en nytænkning af låsesystemet. Det blev startskuddet til en proces, der foreløbig er endt med udvikling af et app-baseret låsesystem sat på 500 cykler primært i Danmark, men også i andre lande i verden.

Du lejer cyklen med din smartphone

Kort fortalt har Donkey Republic udviklet et system, hvor man booker og betaler for udlejningscyklen via en app, og hvor det er muligt at låse cyklen op og låse den igen med hjælp af Bluetooth. App’en viser brugerne, hvor der er tilgængelige cykler, og det er muligt via app’en at leje cykler hele døgnet. For Donkey Republic er forretningsmodellen, at de leverer låsen og den tekniske platform til en cykeludlejer, der så betaler kommission, hver gang han eller hun lejer en cykel ud. Desuden hjælper Donkey Republic med markedsføring af delecykelkonceptet.

Vejen der hen

Rune Kokholm er COO i Donkey Republic. Han fortæller, at processen frem mod det færdige produkt har været fyldt med små etapesejre, der hver især har været afgørende skridt på vejen. Om opstarten fortæller han:

”I 2013 fik vi bevilget en videnkupon, der betød, at vi kunne købe os til kompetencer hos DELTA om elektronik, som vi ikke selv havde i virksomheden på det tidspunkt. Projektet gik ud på at udvikle låsens funktion. DELTA stod bag de første konceptvurderinger af, hvad der er brug for, når en lås skal kunne låse af sig selv, og de udviklede de første prototyper af låsen. I sommeren 2014 havde vi med hjælp fra DELTA et færdigt proof-of-concept. Vi fik fremstillet en plaststøbeform og fik lavet prototyper for at se, om det virkede som forventet. Det gjorde det ikke helt, men efter et mindre redesign lykkedes det, hvilket var heldigt, for vi havde ikke penge til at arbejde videre med udviklingen på det tidspunkt”.

Da Donkey Republic var klar med låsesystemet var opgaven at bygge forretningsmodellen op og finde nogle partnere. Det krævede, at Donkey Republic kunne dokumentere, at systemet fungerede i praksis, og at der var efterspørgsel efter delecykler. Her var den største hurdle, at ”alle først ville købe, når de så det fungerede”. Derfor købte Donkey Republic i 2015 med hjælp fra investorer 100 cykler, der blandt andet blev sat ved Malmparken station i Ballerup. Til en start kunne pendlerne bruge dem gratis, fordi Donkey Republic havde brug for at bevise, at systemet virkede. For Donkey Republic var det en stor milesten, da Roskilde Universitet som de første købte platformen, mens den første store skalering af systemet fandt sted fra Nørreport station.

”Som jeg ser det, så er der mange ting, der skal falde på plads undervejs, for at en god idé skal lykkes. Hvis vi ikke til en start havde fået bevilliget en videnkupon, så havde det været usikkert, hvordan vi var kommet videre der fra. For når man bygger noget nyt op, så skal der ske noget undervejs, som fastholder troen på, at det kan lade sig gøre, og som holder det kørende. For os var den første succes hjemme, da vi stod med proof-of-concept, og dernæst da låsen fungerede, og vi kunne sige vores job op. Herefter betød det noget at få den første kunde i hus, og nu giver investeringen fra Vækstfonden og Howzat endnu et boost fremad”

Læs hele artiklen her

Foto: Donkey Republic

 

GTS-foreningen
Gregersensvej 3
2630 Taastrup
Høje-Taastrup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK84807915

Kontaktperson

DC
Dorthe Christiansen
Informationschef
+45 45162624 info@gts-net.dk

Send til en kollega

0.047