Nyt UPS-anlæg til industrielle applikationer op til 120 kVA
ABB har lanceret en nyt modulopbygget UPS-anlæg, DPA PowerLine, til anvendelse i lette industrielle applikationer.
Det nye UPS-anlæg dækker effektområder fra 20 kVA til 120 kVA og er designet til anvendelse i industrielle miljøer, der er udsat for støv, fugt, forurening og varierende temperaturer.
PowerLine DPA anvender ABB’s unikke og gennemprøvede decentraliserede parallelle arkitektur (DPA). Den modulære opbygning af DPA leverer ikke kun den bedste sikkerhed, men også den bedste driftseffektivitet: modulerne kan udskiftes online, dvs. fjernes eller indsættes, uden at der er behov for at lukke ned eller skifte til almindelig strømforsyning. Dette aspekt af modularitet opfylder krav til uafbrudt oppetid og forenkler vedligeholdelse af systemet.
Sikkerheden i top
I barske industrielle miljøer er levetiden en væsentlig faktor for en UPS. Power-Line har IP31-beskyttelse og kan nemt klare støv, vandkondens, høj luftfugtighed (op til 95 pct.), ætsende luftforureningsstoffer og hårdhændet behandling. UPS'en er konstrueret til at fungere i et temperaturområde fra -5 til +45 gr. C. Sikkerhed er højt prioriteret, og Power-Line DPA yder derfor en høj grad af beskyttelse for brugere og vedligeholdelsespersonale.
PowerLine DPA UPS kræver kun lidt plads, og der er også adgang til kabler forfra (top og bund), hvilket eliminerer behovet for tilgang fra bagsiden med den ekstra plads, dette medfører.
Enheden har en høj overbelastnings kapacitet og kortslutningskapacitet. Med en nominel effekt på 20 til 120 kVA og indgangs- og udgangs-spændinger (trefaset) i området 220-415 V AC kræver UPS’en ingen besværlige elektriske installationer og er nem at servicere.
Vigtige fordele
− Høj overbelastnings- og kortslutningskapacitet
− Hurtig batteriopladning og lang batteritid
- Decentralized Parallel Architecture (DPA)
− Ingen Single Point of Failure (SPOF)
− Kort Mean Time to Repair (MTTR)
− Moduler kan indsættes og udskiftes uden driftsafbrydelse
− Høj tæthedsklasse
− Lille footprint