Danish Days i Sri Lanka
DI og Danmarks Ambassade i Indien arrangerer nu som noget helt særligt en delegation med fokus på mulighederne inden for sektorerne energi, vand og infrastruktur i Sri Lanka. Danish Days afholdes 2.- 4. november 2016 i Colombo.
EN SPIRENDE ØKONOMI
Med en forventet økonomisk vækst på syv pct. i år og mere end en fordobling af srilankanernes købekraft over de sidste 10 år, er Sri Lanka et interessant marked. Med sin placering og meget favorable frihandelsaftale med Indien, kan Sri Lanka ligeledes være en interessant indgang til de øvrige lande i Sydasien. Det gør samlet set Sri Lanka til et interessant marked for flere danske virksomheder.
Regeringen i Sri Lanka har især fokus på vedvarende energi, da man har problemer med omfattende og hyppige strømsvigt. Der er blandt andet konkrete planer om et 100 MW onshore-vindprojekt. Derudover er der store muligheder inden for waste to energy, affaldshåndtering, vand- og spildevandshåndtering.
Asian Development Bank investerer fortsat kraftigt i infrastrukturen, der både omfatter veje, havne og lufthavne. Tidligere lancerede regeringen også ”Western Province Megapolis Development Plan”, som skal udvikle området omkring hovedstaden Colombo over de kommende 15 år. Der er sat, hvad der svarer til omkring 1,8 milliarder DKK af til projektet. Sri Lanka blev tidligere i år optaget som medlem af Asien Infrastructure Investment Bank, hvilket fremafrettet ligeledes vil medvirke til flere investeringer i udvikling af landets infrastruktur.
Hvorfor deltage?
Deltag i Danida Business delegationen og få adgang til forretningsmuligheder og netværk i Sri Lanka. Som en del af delegationen får man ligeledes lejlighed til at udveksle erfaringer med øvrige deltagende virksomheder og med virksomheder, der allerede er etablerede på det srilankanske marked.
Deadline for bindende tilmelding er torsdag den 15. september 2016.
Læs mere og tilmeld jer her.