Sidste chance for tilmelding til AgroProdMash 2016
Danish Food Tech Group deltager for 4. år i træk på den meget populære AgroProdMash messe i Moskva fra 10. - 14. oktober 2016.
På trods af den vanskelige økonomisk situation, er det vigtigt at fastholde fokus på det russiske marked. Den russiske fødevare embargo giver gode muligheder for fødevareindustrien - hvilket bekræftes af danske virksomheder, som deltog på messen i 2015 og tidligere.
Rekord fremmødet i 2015 - nemlig 20.650 besøgende - vidner om, at fødevareindustrien i Rusland er i god form. Der er masser af optimisme og messe arrangørerne mener, at 2016 vil blive endnu et rekordår.
Messen fejrede sit 20 års jubilæum i 2015, og det er stadig den største og vigtigste udstilling for maskiner, udstyr og ingredienser til fødevareindustrien i Rusland og Østeuropa.
Messen vil i år have særligt fokus på fiskeri proces og akvakultur.
I år har vi reserveret 84 kvm. til Danish Food Tech Groups Pavilion of Denmark.
Mere information om AgroProdMash og Danish Food Tech Group kan findes på vores hjemmeside www.dk-export.dk. Tilmelding kan ske her.
For yderligere information, kontakt:
Head of Danish Food Tech Group
Heidi Ravn
Tlf. +45 24 21 89 88
heidi.ravn@dk-export.dk