Ny serie flowcensorer fra Huba Control
Hans Buch A/S er stolte over at præsentere en ny serie flowcensorer fra Huba Control til flydende medier, herunder drikkevand.
Huba Control, der har fokus på udvikling og produktion af tryk- og flowmålingskomponenter, har lanceret en ny serie flowsensorer, type 200, 210 og 230, der alle er baseret på det temperaturuafhængige Kármán vortex trail princip, hvor målelementet ikke er i kontakt med mediet, og desuden er uden bevægeligt dele og derfor ikke slides og påvirkes af faste partikler i mediet. Dette betyder ligeledes lave tryktab og høj nøjagtighed.
Huba 200 med hus af polyamid er især beregnet til OEM applikationer til rørdimensioner fra DN6 til DN25 og kan fås med og uden temperaturmåling fra -40 til +125°C.
Type 210 har også hus i polyamid, og samme tilslutningsdimensioner og måleområde som type 200 - fra 0,5 til 150 l/min, men har flere muligheder for spændingsforsyning og udgangssignal i form af spænding, strøm eller frekvens med eller uden temperaturmåling.
Huba 230 er en robust flowsensor i rødgods for DN10 til DN25 og med et måleområde fra 1,8 til 150 l/min.
Huba 230 fås med de samme udgangssignaler som type 210 med eller uden direkte temperaturmåling i mediet.