23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Strømførende design

En helt ny verden af sikkerhed, design og funktionalitet inden for stikkontakter er nu tilgængelig i Danmark.

Hvem siger, at stikkontakter skal være kedelige? Tænk, hvis du kunne få stikkontakter i farver, materialer og design, der matchede din boligs øvrige stil. Og hvis kontakterne også kunne indeholde radio, højttalere, USB-opladere til din smartphone eller tablet, belysning og et væld af andre praktiske funktionaliteter. Alt dette er faktisk muligt med de såkaldte europadåser, der nu for alvor er ved at gøre sit indtog på det danske marked.

- Systemet har i årevis været anvendt ikke kun i vores nabolande, men også i det øvrige Europa, så konkurrencen og produktudviklingen har været anderledes intens end i Danmark. Derfor er udvalget helt enormt, fortæller produktchef Rasmus Trolle-Hemmingsen fra ABB, der står bag produktserien Impressivo, hvor du bl.a. kan få stikkontakter og afbrydere i bronze, porcelæn og glas.

Gode designmuligheder
Designmæssigt giver Impressivo en lang række muligheder, som vi slet ikke er vant til med de traditionelle, danske kontakter. For eksempel kan rammen om kontakterne vælges i forskellige farver, således at de understreger et tema i et byggeri eller indgår som et egentligt designelement, der understøtter den øvrige stil i for eksempel en privat bolig.

De nye designmuligheder er blevet taget rigtig godt imod af arkitekter, rådgivende ingeniører, installatører og i private hjem. Både ved nybyggeri og større renoveringsprojekter. Måske fordi valgfriheden er stor, og looket er udpræget skandinavisk, da ABB får fremstillet en stor del af sortimentet til Danmark på sin fabrik i Finland.

– Europadåserne optræder i stadig mere udbudsmateriale, for mange rådgivende ingeniører og arkitekter kan se de klare fordele ved teknik, design og funktion, fortæller Rasmus Trolle-Hemmingsen fra ABB.

En af disse er rådgivningsvirksomheden Rambøll, hvor afdelingsleder Kim Benny Larsen ser masser af fordele ved europadåserne.

Teknologisk forspring I
Danmark har vi i årtier haft en lovgivning, der har gjort det så godt som umuligt for de udenlandske producenter at komme ind på markedet. Imens har de øvrige markeder i Europa konkurreret skarpt på funktionaliteter inden for den ensrettede standard. Det har givet et stort teknologisk forspring, som danskerne nu også har glæde af.

- De indbyggede funktioner overrasker alle, der er vant til almindelige afbrydere og stikkontakter. For eksempel at du kan bygge et system med radio og højttalere ind i væggen eller få orienteringslys i gulvhøjde, når du skal på badeværelset om natten. Mange familier er også glade for de nye muligheder, hvad angår designet, siger Rasmus Trolle-Hemmingsen fra ABB.

I den mere tekniske afdeling fås Impressivo installationsprodukterne, som ABB’s serie kaldes, også med HDMI-udtag til brug af fx projektor og med Wi-Fi-dataudtag, der fungerer som en forstærker til den trådløse router og gør det lettere at ”fange” det trådløse internetsignal i alle dele af bygningen.

At mulighederne er mange kan ses i det danske Impressivo-katalog, der viser rigtig mange produkter i forskellige farver og udformninger.

Bedre sikkerhed
I forhold til personsikkerheden har systemet også klare fordele, fordi langt de fleste hvidevarer og øvrige elapparater, vi bruger i dagligdagen, er skabt dertil. Et helt centralt produkt i en hvilken som helst elinstallation er selvfølgelig stikkontakten – og her bør man helt klart vælge den såkaldte Schuko-stikkontakt, der adskiller sig ved, at overførelsen af jordforbindelsen til fx køleskabet sker i siden af kontakten. Denne type jordforbindelse omtales ofte som sidejord.

Cirka 95 procent af alle brødristere, mikroovne, blendere og lignende hvidevarer, solgt i Danmark, leveres med såkaldte Schuko-stikpropper. I dag skal du faktisk udskifte den eksisterende stikprop på din nyindkøbte brødrister eller køleskab, så apparatet får jordforbindelse, eller anvende en overgangsadapter, der både er dyr og klodset. Men har du Schuko-stikkontakter, overføres jordforbindelsen til dine nye hvidevarer, der er født med Schuko-stikpropper.

– Vi kender kontakten fra vores udlandsrejser til fx Tyskland, Sverige og Norge, hvor Schuko-stikkontakten er en naturlig del af elinstallation, men vi skal lige vænne os til den og forstå, at vores mange elektriske produkter i hjemmet er født til den type jordsikring. Så sikkerhedsmæssigt er Schuko den helt rigtige løsning, forklarer Rasmus Trolle-Hemmingsen.

Således giver det omfattende europæiske system ikke bare et væld af muligheder inden for design og funktionalitet, men også mere sikkerhed i de danske hjem.

- Vi anbefaler som udgangspunkt vores kunder at få installeret europadåser, da det giver en stor fleksibilitet, både på det designmæssige og det funktionelle plan. Det skyldes ikke mindst, at man har langt flere installationsprodukter at vælge imellem og dermed kan bruge elinstallationerne som en integreret del af rummets visuelle udformning, forklarer Kim Benny Larsen fra Rambøll

ABB A/S
Lautrupvang 8
2750 Ballerup
Ballerup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK31371716

Send til en kollega

0.062