23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Lækstrømsfiltre fjerner snurren i fingrene

Hans Følsgaard A/S agenturet har for nyligt sendt en serie af 3-fasede filtre til lækstrømsundertrykkelse på markedet. FMBC LL-serien fjerner typisk risici og ubehag ved personberøring af elektriske apparater

Det er nok de færreste, der kan se sig fri for at være blevet ”zappet” af et husholdningsprodukt eller en industriel installation på ét eller andet tidspunkt. I takt med, at der kommer stadigt flere inverterforsynede applikationer til og elektroniske styringer i dit og dat, så stiger risikoen også for ubehagelig snurren i fingrene eller deciderede chok ved berøring af ubeskyttede og eventuelt dårligt jord apparatdele.

Schurter har et overdådigt stort program af støj- og beskyttelsesfiltre, og blandt nyhederne fra dette Hans Følsgaard A/S agentur er FMBC LL-serien af filtre, der netop skal eliminere risici og gener fra lækstrømme. Inden for medicoelektronikken er der meget stor fokus på at holde lækstrømmene på et minimum, men det giver også mening inden for industrielektronikken, hvor mange switchede applikationer og lange støjende ledninger til induktive belastninger kan forårsage lækstrømme.

FMBC LL-serien afhjælper problemerne omkring de såkaldte RCD-filtre (residual current devices), der begrænser jordstrømme til 30mA (svarer til HPFI-relæer). Mange switchede og støjende applikationer giver nemlig strømme væsentligt over de 30mA, hvad der potentielt kan give risici for udkoblinger af forsyningskredse, selv om der reelt ikke foreligger noget kortslutning eller alvorlig jordfejl.
Lækstrømmen i FMBC LL-filtrene er mindre end 5mA for versioner til nominelle strømme mellem 7A og 55A, mens lækstrømmen er mindre end 20mA for nominelle strømme mellem 75A og 180A. Dermed hjælper Schurter-filtrene til at opretholde en korrekt beskyttelse af installationer og maskiner.

Sidegevinsten er, at lækstrømmen i applikationen bliver holdt på så lavt et niveau, at ubehag eller risici ved berøring bliver væsentligt mindre end i ufiltrerede applikationer, og dermed kan man centralt i installationen øge såvel sikkerhed som komfort med et prisbilligt filter.
Schurters FMBC LL-serie indgår i Schurter-koncernens ekstremt store program af filtre til mange forskellige formål. De 3-fasede filtre håndterer spændinger op til 520VAC med L-L- og L-PE dielektriske feltstyrker på henholdsvis 2,25kVDC og 2,7kVDC. Med en MTBF bedre end 200.000 timer kan man med en vis tryghed se filtrene som ”fit-and-forget” løsninger, der adskillige år holder lækstrømmene på et lavtniveau – og uden at man skal tænke på udtørring af kondensatorer eller lignende ældningsproblemer.

For yderligere oplysninger, kontakt venligst: Kristian Halager 87887750 / krh@hf.net

Hans Følsgaard A/S
Theilgaards Torv 1
4600 Køge
Køge Kommune
Danmark
CVR nummer: DK55028818

Kontaktperson

HAJ
Helle Aaker Jensen
Head of Marketing & Sustainability
+45 43208666 haj@hf.net

Send til en kollega

0.078