23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Få del i det store vækstpotentiale i Tyrkiet

Tag med på eksporttur til Tyrkiet for danske leverandører af procesudstyr og services til fødevare- og pharmaindustrien den 31. marts-3. april 2014.

Danske virksomheder får nu mulighed for at tage del i den store vækst i Tyrkiet.

Eksportnetværkene Danish Food Tech Group og Danish Health Tech Group arrangerer i samarbejde med Generalkonsulatet i Istanbul ”Turkish-Danish Food and Pharma Process Equipment Days”, som har til formål at sætte danske virksomheder i kontakt med relevante parter og beslutningstagere inden for fødevare- og/eller pharmaindustrien i Tyrkiet.

Den 4-dages eksporttur til Tyrkiet, som foregår den 31. marts-3.april 2014, vil blandt andet byde på matchmaking møder skræddersyet til de danske virksomheders ønsker, og virksomhedsbesøg, hvor der vil være mulighed for at besøge produktionsvirksomheder og have B2B møder med relevante beslutningstagere. Eksportturen til Tyrkiet er en oplagt mulighed for danske virksomheder, som ønsker at styrke og øge eksporten til Tyrkiet, eller virksomheder som ønsker at komme ind på markedet i Tyrkiet.

Tyrkiet er en af verdens stadigt voksende økonomier med et stigende BNP (4,4% 2. kvartal 2013), og med et marked på 76 millioner forbrugere hvor indkomsten er stærkt stigende, er Tyrkiet et attraktivt marked for danske virksomheder. Danmark og Tyrkiet indgik en Joint Economic and Trade Commission-aftale i 2013, som skal styrke samhandlen mellem danske og tyrkiske virksomheder. Danske virksomheder er desuden efterspurgte i Tyrkiet på grund af de høje kvalitetskrav i Danmark inden for hygiejne, kvalitet og leveringssikkerhed.

Du kan læse mere om eksportturen og tilmelde dig ved at følge linket herunder.

http://www.dk-export.dk/Netværksak...

Mere information om turen og tilmelding kan også ske ved henvendelse til
Danish Food Tech Group - Heidi Ravn på telefon +45 3150 8788 eller mail heidi.ravn@dk-export.dk eller
Danish Health Tech Group – Halldor Halldorsson på telefon +45 2122 9560 eller mail halldor.halldorsson@dk-export.dk

Danish Export Association (Eksportforeningen)
Eksportens Hus
Lysbrohøjen 24
8600 Silkeborg
Silkeborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK35310118

Send til en kollega

0.047