23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Åbningsfest d. 4.-6. december hos Würth Aalborg

Den 4. dec. flytter Würths butik i Aalborg fra Ny Kærvej til Blytækkervej 24 i Aalborg. Flytningen af Würth Aalborg sker som et led i Würths strategi om at forny og videreudvikle sin butikskæde, som foreløbig består af 22 butikker i Danmark.

Kundekontaktpunktschef Halfdan B. Andersen, der er ansvarlig for Würths butikker i Danmark, fortæller: ”Takket være vores mange loyale kunder i og omkring Aalborg går det rigtig godt for vores aktiviteter i det nordjyske, så vi har længe ønsket os større butikslokaler og en mere central placering i Aalborg-området. Vi er derfor rigtig glade for, at det i samarbejde med bygherren er lykkedes at skabe nogle flotte rammer for vores brede produktsortiment i Aalborg.”

Flytningen markeres med en stor åbningsfest d. 4.-6. december, hvor der alle dage er gode tilbud, rundstykker til de morgenfriske og pølser til de frokostsultne.

Hurtigt og nemt
For at gøre det attraktivt for kunderne at handle i butikken er det vigtigt, at det samlede tidsforbrug ved et butiksbesøg er så lille som muligt. Derfor er både butikkens placering og indretning valgt efter, at det skal være hurtigt og nemt for kunderne at hente det, de lige står og mangler.

”Mange af de udfordringer, vores kunder støder på i hverdagen, er svære at forudse, og det er dyrt og pladskrævende at have alt for meget på lager, som man ikke ved, hvornår man får brug for. Andre gange står de ude hos en kunde og mangler en lille ting, som de måske nok har derhjemme, men hvis de er langt hjemmefra, og der er en Würth butik i nærheden, vil det ofte være hurtigere og dermed billigere at hente den der. Med placeringen af Würth butikken på Blytækkervej 24 bliver det nu muligt at foretage et hurtigt indkøb og fortsætte videre ud til dagens opgaver” siger Halfdan B. Andersen.

Kompetent vejledning
I den ny butik i Aalborg vil man kunne finde et bredt udvalg af blandt andet værktøj, befæstelse, kemi- og sikkerhedsprodukter, og der vil blive lejlighed til at afprøve mange af produkterne i butikken, både ved daglige besøg men også ved kommende kundearrangementer, som vil blive annonceret på Würths hjemmeside, www.wuerth.dk.

For at sikre at kunderne fra dag 1 får service og vejledning i den rigtige Würth kvalitet, bliver butikken bemandet af medarbejdere, som er vant til at betjene Würth kunder i det nordjyske. Det daglige ledelsesansvar varetages af Anders S. Christensen, som har været ansat hos Würth siden 2003.

Yderligere information
Ønsker du flere oplysninger, er du velkommen til at kontakte kundekontaktpunktschef Halfdan B. Andersen på telefon 30 18 82 32 eller e-mail halfdan.andersen@wuerth.dk.

Würth Danmark A/S
Montagevej 6
6000 Kolding
Kolding Kommune
Danmark
CVR nummer: DK12561113

Kontaktperson

AJ
Anni Johannessen
Content Manager
+45 7932323306 anni.johannessen@wuerth.dk

Send til en kollega

0.078