23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Seminar: Polymere fødevarekontaktmaterialer uden for Plastforordningen

Få indblik i lovgivning, test og dokumentation i forhold til polymere fødevarekontaktmaterialer uden for Plastforordningen. Hør bl.a. om, hvordan materialer kan identificeres og testes, samt hvordan man kan dokumentere overholdelse af lovgivningen.

Gummi, silikone, coatings, filtermaterialer og ionbyttere er nogle af de emner, der bliver behandlet på seminaret.

Polymere fødevarekontaktmaterialer, der ikke er omfattet af Plastforordningen udgør et særligt dokumentationsmæssigt problem, da der ikke findes specifik fælles lovgivning i EU.

Visse materialer - som termoplastiske elastomerer - har desuden en noget uafklaret status med hensyn til Plastforordningen. Ofte vil det være nødvendigt at kunne identificere materialerne for at afklare deres status, ligesom det generelt kan være nødvendigt at kunne identificere polymere materialer for at kunne dokumentere, at man overholder lovgivningen.

På dette seminar vil vi berøre nogle af de praktiske aspekter om, hvordan man kan håndtere problematikken om lovgivning, test og dokumentation, bl.a.:
- Lovgivning og dokumentationskrav i Danmark og EU
- Lovgivning og dokumentationskrav i USA og BRIK-landene
- Eksempler på, hvordan man kan identificere materialer og muligheder for test

Der vil være cases med eksempler på, hvordan virksomheder har håndteret dokumentationen.

Tid/Sted:
Seminaret holdes i samarbejde med PlastNet
d. 7. november 2013, kl. 9.00-16.00
FORCE Technology, lokale C3-C5
Park Allé 345
2605 Brøndby

Pris:
1.500,00 kr + moms
Gratis for medlemmer af PlastNet og PTS.

Tilmelding:
Senest d. 4. november 2013 til Tanja Bødker Pedersen via mail tbp@plastcenter.dk eller telefonisk på 36 97 36 02. Der er begrænset antal pladser, så tilmeldingen foregår efter først til mølle-princippet.

Har du spørgsmål til seminaret eller spørgsmål til polymere fødevarekontaktmaterialer, er du velkommen til at kontakt Polymerspecialist Daniela Bach på 43 26 72 86.

FORCE Technology
Park Allé 345
2605 Brøndby
Brøndby Kommune
Danmark
CVR nummer: DK55117314

Kontaktperson

AP
Ana Petrina
apt@force.dk

Send til en kollega

0.062