23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Lemvigh-Müllers Metal Bearbejdnings Center MBC i Brøndby holder åbent-hus

MBC i Brøndby vil gerne markere, at vi nu i 100 år har bearbejdet metal og inviterer dig derfor til åbent-hus-arrangement på Lemvigh-Müller MBC, Ringager 15-17, 2605 Brøndby, torsdag den 22. august kl. 12.00-16.00.

Lemvigh-Müller blev grundlagt i 1846, men bearbejdning af fjederhårde materialer ved slitning begyndte da Christian Severin Skovbo oprettede fabrikken ”Ferm” i 1913. Adressen var Smallegade på Frederiksberg, og produktionen bestod af korsetstivere, korsetlåse, grammofonstifter og andre båndstålsemner efter opgave.

I 1952 ændrede selskabet navn til Dansk Båndstål Industri A/S, og i 1967 var aktiviteterne så omfattende, at fabrikken blev flyttet ud til Brøndby.

I 1987 købte daværende S. C. Sørensen fabrikken, der efterfølgende kom til at hedde SCS Båndstål Industri A/S.

I 1995 overtager Lemvigh-Müller A/S S. C. Sørensen og dermed også Dansk Båndstål Industri A/S. I 1997 køber DBI NKT metalgårdens aktiviteter, som dermed kommer til at indgå i produktporteføljen.

I 2004 fusionerer DBI med de øvrige selskaber i Lemvigh-Müller gruppen, og direktionen vælger så fra 2011 at satse på metaller og rustfrit stål, der bliver det nye fokusområde for Lemvigh-Müllers Metal Bearbejdnings Center, MBC i Brøndby.

Dagens program:

• Buffet
• Underholdning
• Hør om fordelene ved Metalbearbejdningscentret
• Rundvisning i produktionen

Tilmelding og yderligere information
Tilmelding og eventuelle spørgsmål kan ske direkte til prod.coil@lemu.dk, alternativt på telefon 3695 1305 eller rettes til jeres sædvanlige kontaktperson. Senest mandag den 19. august 2013.

Med venlig hilsen
Lemvigh-Müller

Lemvigh-Müller A/S
Stationsalleen
2730 Herlev
Herlev Kommune
Danmark
CVR nummer: DK56973311

Send til en kollega

0.047