23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Robust wiretræk encoder til sikker positionering

Kübler har udviklet wire-træk encodere i en særdeles robust kvalitet til præcis positionering af både lange og korte træk

Hvis man på en nem og effektiv måde skal bestemme en variabel position af en bevægelse langs en forholdsmæssigt lang arm – og eventuelt over bøjninger – så har man brug for de såkaldte wiretræk encodere. Wiretræk encodere fungerer ved, at en karabinhage med tråden sættes fast i den ene yderste ende af applikationens, medens wirens anden ende er rullet op som en fiskeline omkring et hjul. Hjulets omdrejninger fortæller encoderen om wirens udrulning og dermed position.
Trods den lidt løjerlige udformning er wiretræk encodere særdeles populære i kraner, trucks, til udskydningsstiger, broklapper, elevatorer og lignende formål, hvor man skal kende en specifik position som funktion af ganske lange afstande. Derfor indgår wiretræk encodere naturligt i Küblers program af industri encodere. Hidtil har Kübler dog brugt ”fremmede” wiretræk encodere og påsat eget navn på produktet, men nu har Kübler valgt at fremstille sine egne wire-træk encodere.
Forklaringen er den simple, at kvaliteten ikke har været tilstrækkelig på hidtidige wiretræk encodere, hvorfor Kübler har fundet det nødvendigt at producere en både præcis og robust version, som bedre tåler både hårde klimapåvirkninger samt de stød- og støjforhold, der gør sig gældende i mange slags industriapplikationer. Lineariteten er bedre end 0,05%.
Fra yderst til inderst har Kübler tænkt ”robust” og ”kvalitet”. Huset er i titaniumanodiseret aluminium, og tråden er fremstillet som en rustfri stållitze. Trådudtaget er keramisk og diamantpoleret, så det ikke giver slid på wiretrækket. For træk til længere afstande bevæger trådudtaget sig også vinkelret på tråden for at sikre minimalt slid og stort set ingen offset.
Tråden kan tåle hastigheder op til 10m/s samt acceleration op til 14G. Det gør Küblers wiretræk encoder oplagt til dynamiske applikationer. Samtidigt tåler de nye wiretræk encodere at bliver brugt ved temperaturer mellem -20C og +85C, og der findes endvidere en valgfri IP67-tæthedsoption, som beskytter encoderen under ekstremt hårde miljøbelastninger.
Wiretræk encoderen kan leveres med flere forskellige slags sensorer og encodere som (0 til 10V, 4 til 20mA og potentiometer, ligesom der findes incrementelle modeller (RS422 og push-pull), absolutte versioner (SSI, BISS) og feltbus interface-versioner (CANopen, Profibus, DeviceNet, EtherCat. Længderne af wiretrækkene kan leveres fra 0,25 til 40 meter – og stort set i valgfri længder. Huset monteres let med to skruer.

For yderligere oplysninger, kontakt venligst Hans Følsgaard A/S, Palle Hermund på 43 20 86 00

Hans Følsgaard A/S
Theilgaards Torv 1
4600 Køge
Køge Kommune
Danmark
CVR nummer: DK55028818

Send til en kollega

0.047