23948sdkhjf
Del siden
Annonce

HANNOVER MESSE - Energi & Vindenergi 2011

Deltag på en af de 2 danske energifællesstande på verdens største industrimesse - Hannover Messen 2011 04.-08. April 2011 Hannover, Tyskland

Den danske ambassade i Berlin organiserer for 4. gang en dansk fællesstand på fagmessen Energi og for 2. gang en fællesstand på fagmessen vindenergi på Hannover Messen 2011.
Begge messer er ledende tyske fagmesser, hvor Vindenergi som specielmesse er i Hannover hvert andet år.

De udstillede produkter skal primært henvende sig til indkøbere, udviklingsingeniører, konstruktører (designere) og ledende personer i industrien. Da messen finder sted under Hannover Messens tag, tiltrækker messen besøgende fra mange relevante brancher.

Energihallerne havde både i 2009 og i 2010 over 850 udstillere fra hele verden og over 100.000 besøgende, hvor langt den største del talte reelle beslutningstagere fra industrien. Total set forventes på hele messen over 5.000 udstillere i 2011 og ca. 200.000 besøgende fra over 60 lande, hvoraf hver fjerde besøgende forventes at være fra udlandet.
I alt deltog over 100 danske firmaer på Hannover messen i 2010. Det har vist sig år efter år, at selv små og mellemstore danske energifirmaer virkelig har noget at tilbyde den internationale besøgsskare og har opnået gode kontakter, der har ført til nye ordrer - ikke bare i Tyskland men også til flere andre lande.

2 separate danske fællesstande
Ambassaden har nu option på 2 udstillingsområder på hver 150 m2. Ambassaden er i tæt dialog med Hannover Messens ledelse for at sikre den optimale standplacering for størst mulig eksponering.
De danske fællesstande skaber fuld fokus på danske energiløsninger og produkter under hver sin ”paraply”, der signalerer teknologi, innovation og know-how. Alle danske virksomheder får stillet et individuelt standområde til rådighed.

I prisen er indeholdt:
• Opbygning og nedtagning af stand, standdesign, tæpper, belysning og enkelte møbler. Individuelle placeringer på standene samt design vil blive aftalt i fællesskab mellem udstillere og standdesigner på et udstiller fællesmøde, som ambassaden holder i Danmark ultimo 2010. En særskilt invitation hertil følger senere på året.
Desuden vil der på hver af standene være et fællesområde med lounge, tekøkken, depot og garderobe til fri afbenyttelse til evt. møder etc.
• Catering (kaffe, vand etc.)
• Internet
• Netværksmiddag
• Den danske ambassade gennemfører målrettet markedsføring for fællesstandene, både i Danmark og i Tyskland. Herudover hjælper vi også gerne i forbindelse med jeres optagelse i Hannover Messens messekatalog. Vores markedsføring består bl.a. af:
o Markedsføring af alle danske udstillere med en profilbeskrivelse på ambassadens hjemmeside.
o Hvis det kan lade sig gøre – at få pressemeddelelser i relevant tysk og dansk fagpresse
o En invitation til besøg på fællestandene inkl. en gæstebillet sendes til jeres potentielle kunder såfremt I ønsker det. Ambassaden skal blot modtage en kontaktliste i Excel-format fra jer hvorefter vi vil sende online invitationerne samt e-tickets. Alle udstillere modtager derudover et antal gæstebilletter, som I frit kan råde over
o Ambassaden udsender også invitationer via egen database

Informationspakke om den tyske energi- og miljøbranche:
Ambassaden udgiver en gang i kvartalet nyhedsbrevet ”Energi & Miljø Nyt”, som alle danske udstillere vil modtage elektronisk. Ligeledes vil relevante markedsrapporter blive udarbejdet og tilsendt.

Assistance under messeforløbet:
Ambassaden vil under hele messeforløbet være repræsenteret med medarbejdere, som efter ønske kan bistå jer i forbindelse med kundemøder og samtaler (oversættelsesassistance) og servicere fællesstandene generelt

Hotelbooking
Ambassaden vil på forhånd reservere et antal enkeltværelser på et eller flere hoteller, der tilbyder pæne værelser, restaurant, fri parkering og til en messepris fra 150,- til 200,- € pr. pers./nat. En særskilt tilmeldingsformular følger senere på året.


Kontakt til energiteamet: energy@daenemark.org

Ebbe Johansen
Sektorekspert Miljø & Energi
Tlf.: + 49 30 50 50 21 03

Marie Skjødt Lauridsen
Handelsrådgiver Miljø & Energi
Tlf.: + 49 30 50 50 21 07

Katrine Thomsen
Eksportassistent Miljø & Energi
Tlf.: + 49 30 50 50 21 09


Kgl. Dansk Ambassade
Rauchstr. 1
D-10787 Berlin
Fax; +49 30 5050 2150
www.daenemark.org


Udenrigsministeriet - The Trade Council
Asiatisk Plads 2
1448 København K
Københavns Kommune
Danmark
CVR nummer: DK43271911

Send til en kollega

0.047