4 Stærke S'er
Synlighed, Samvær, Sjov og Seriøsitet kendetegnede den event, som Fritz Schur Technical Group arrangerede fredag den 4. september 2009, hvor de trodsede krisen og troppede talstærkt op på HI-messen i Herning.
Synlighed
Fredag den 4. september 2009, trodsede Fritz Schur Technical Group krisen og troppede talstærkt op på HI-messen i Herning. Målet var at slå flere fluer med ét smæk, og vise at vi stadig står stærkt – på trods af situationen i dansk industri. Mere end 100 medarbejdere mødte op på messen og markerede, at Fritz Schur Technical Group og selskaberne herunder (Hans Buch, Johs. Thornam, Fritz Schur Teknik, og Fritz Schur Energy) har masser af pondus og viljen til at bruge den!
Samvær
Ud over at være et signal udadtil (for det var det med mere end 100 ens klædte mennesker rundt omkring i hallerne), var det også en stor begivenhed internt. Krisen har –som alle andre steder- kunnet mærkes i Fritz Schur Technical Group, og begivenheden fredag var en mulighed for at minde os selv om, at vi stadig står stærkt. Fundamentet for vores fælles styrke er det sammenhold og den teamspirit, vi er så stolte af i det daglige.
Sjov
Et af målene med dagen var at have en sjov og afslappende tid sammen med kollegerne i andre rammer end de vante. Dét blev opnået til fulde. For mange af de fremmødte medarbejdere, var det første gang på en industrimesse. Det gav et godt indblik i hvad der egentlig sker på en messe, og hvordan vores produkter / virksomheder tager sig ud på display. For alle – også de, som i det daglige ikke direkte beskæftiger sig med produkterne, er det medvirkende til at bygge op omkring fællesskabsfølelsen.
Seriøsitet
Ud over at være en begivenhed, hvor alle fik lov at prøve en ny ambassadør-rolle af, var der også andre punkter på plakaten. Ikke mindst Det Norske Veritas’ overrækkelse af ISO-certifikatet til Fritz Schur Energy, som blev fejret med klapsalver, taler og champagne, var et glædeligt, men meget seriøst islæt på dagen. vi er stolte, taknemmelige og dog ydmyge over denne anerkendelse. En anerkendelse, som vi véd også forpligter. Heldigvis har alle medarbejdere både i FSE, men også i hele FSTG bakket op om projektet, så det har været muligt for os at blive klar til certificering på rekordtid. Det er denne holdindsats, vi kommer til at hænge vores hat på i det videre arbejde med forfinelse af vores processer.
Ønsker du at vide mere kontakt marketingafdelingen hos Fritz Schur Technical Group.