23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Würth opretter ny specialdivision Maintenance

I en tid med finanskrise satser Würth på segmentering og specialisering og har derfor oprettet den nye specialafdeling Maintenance (vedligehold).

Afdelingen skal med en målrettet indsats servicere det store men ofte oversete og ikke-branchespecifikke kundesegment, der består af alt fra interne værksteder over hoteller til anlægsgartnere og offentlige institutioner. Segmentet kan være svært at nå, fordi det er så forskelligartet. Det består nemlig af mange forskellige faggrupper med det ene fællestræk, at de vedligeholder produktionsudstyr, maskiner og bygninger. Kunderne fra segmentet køber ofte færre men flere forskellige produkter end de mere branchespecifikke segmenter. Det betyder, at deres indkøbsbehov er sværere at forudse, fordi de ofte er orienteret mod en specifik opgave, der skal løses. Samtidig kan der gå år, inden kunden atter skal løse en lignende opgave.

Fokus på vedligehold
Hos Würth Danmark A/S har de produkterne til de forskellige brancher inden for metal, el, vvs, ventilation, byg, auto og installation, og de har specialiseret sig i at servicere disse store kundegrupper. Kunderne i det oversete segment anvender i forvejen produkter, der findes i Würths sortiment til ovennævnte kundegrupper, men Würth har valgt at øge deres fokus på området ved at oprette Maintenance-afdelingen. Med den nye afdeling, som kun skal servicere dette segment, går Würth mod strømmen og betræder ukendt land, da de som de første specifikt satser på at servicere dette hidtil oversete område. Til afdelingen håndplukker de sælgere, som dels har opsamlet specialviden fra en af de større brancher, og dels har en bredere håndværksmæssig viden. Denne viden er nødvendig for at servicere de mange forskellige kundetyper i segmentet, fordi deres område og arbejdsopgaver er så forskelligartede. Ideen er at indsamle erfaringer og løbende udvikle specialafdelingen og udvide produktsortiment og koncepter, så det passer overens med segmentets behov, så man kan servicere dette attraktive segment på samme måde som de traditionelle ensartede segmenter.

Würth Danmark A/S
Montagevej 6
6000 Kolding
Kolding Kommune
Danmark
CVR nummer: DK12561113

Send til en kollega

0.047