23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Bæredygtighed i virkeligheden

Dansk virksomhed opnår godkendelse som cirkulær leverandør indenfor reparation af turboladere og motorkomponenter.

PJ Diesel Engineering A/S, der tilbyder reparation og levetidsforlængelse af turboladere og motorkomponenter, er netop blevet akkrediteret af det italienske klassifikationsselskab RINA. 

Med godkendelsen af den danske virksomhed sender det italienske klassifikationsselskab RINA et klart signal til verden om, at bæredygtigt vedligehold er vejen frem. 

“Vi er utrolig stolte over den tillid som RINA viser os - vi har i mere end 40 år arbejdet med netop bæredygtigt vedligehold, hvor vi har udviklet vores processer og kvalitet til nogle af de højeste i industrien. Det er god følelse, at vi nu har en officiel akkreditering” udtaler Anne-Mette Elsborg, grundlægger og CEO i PJ Diesel Engineering A/S.

 Stor miljømæssig besparelse

Remanufacturing, reconditioning, LCA, SDG, ESG, IMPA ACT, circular economy – listen over grønne begreber er lang. Men hos PJ Diesel har de helt fra begyndelsen i 1979 arbejdet med cirkulære løsninger – I 1979 var firmaets kerneydelse ”service og genfremstilling af kritiske motorkomponenter”, og det er det stadig. I samarbejde med producenter som Kompressoren Bau Bannewitz (KBB), Mitsubishi MET og Woodward er der gennem årene blevet arbejdet på at skabe en gevinst for rederierne, ikke kun af økonomisk karakter, men også miljømæssig karakter.

 “Sideløbende med arbejdet med at kvalificere os til godkendelsen fra RINA, har vi arbejdet med at kvantificere de miljømæssige besparelser, der ligger i de cirkulære løsninger – her har vi kunne kortlægge besparelser på op mod 92%, som kommer rederierne til gode, når de vælger en cirkulær løsning” udtaler Anne-Mette Elsborg, CEO, PJ Diesel Engineering A/S

 Fremtiden ser lys og grøn ud

Det italienske klassifikationsselskab RINA og PJ Diesel Engineering A/S er fælles om at have et ønske om at gøre en positiv forskel for samfundet og bygge bæredygtige løsninger for efterfølgende generationer.

 ”En akkreditering på reparationsprocesser er en vanskelig og grundig proces, som kræver, at virksomhedens arbejdsgange bliver auditeret og vurderet. Det kræver vedholdenhed og en tro på, at det umulige kan gøres muligt, hvis vi skal sikre bæredygtige løsninger for vores efterkommere. Vi er derfor lige så glade som modtageren, når vi kan udstede akkrediteringer” udtaler Dario Vincenzo Barbaro fra RINA:

 Godkendelse varer som udgangspunkt fem år og skal derefter fornyes. PJ Diesel Engineering A/S forventer en øget efterspørgsel som følge af godkendelsen fra RINA.

 Om PJ Diesel Engineering A/S

Virksomheden blev etableret i Danmark i 1979 med det formål at tilbyde rederier genfremstilling af motorkomponenter. De to danske stiftere – Anne-Mette Elsborg og Peter Jensen – er siden da lykkedes med at gøre virksomheden til Nordeuropas førende leverandør inden for reparation og genfremstilling af komponenter til store dieselmotorer og turbiner. De grundlæggende principper er de samme i dag, som da virksomheden blev stiftet: Genbrug, genanvend og reducer.

 

 

MARPRO Group
Klostermosevej 140
3000 Helsingør
Helsingør Kommune
Danmark
CVR nummer: DK38649655

Kontaktperson

Jakob Le Fevre
Direktør
+45 53700995 info@marpro.dk

Send til en kollega

0.062