23948sdkhjf

Besætning på hollandsk skib kidnappet af pirater

Flere besætningsmedlemmer på hollandsk multi purpose-skib er blevet taget som gidsler efter angreb ved Port Harcourt i Nigeria.

Flere besætningsmedlemmer blev taget med fra skibet, da en gruppe pirater angreb multi purpose-skibet FWN Rapide nær indsejlingen til Port Harcourt i Nigeria lørdag morgen.

Det oplyser det hollandske rederi Forrest Wave i en meddelelse, som blev sendt ud søndag morgen.

- At dømme efter den foreløbige information, vi har modtaget, ser det desværre ud til, at et antal af vores højt skattede besætningsmedlemmer er blevet taget fra skibet, fremgår det af meddelelsen.

Forrest Wave har haft midlertidig kontakt med den resterende besætning om bord, og arbejdede søndag morgen stadig på at etablere yderligere kontakt for at verificere oplysninger og flytte skibet til en sikker position.

- Vi er i tæt kontakt med myndighederne og modtager professionel rådgivning med henblik på at sikre den tidligst mulige løsladelse af dem, der i øjeblikket bliver holdt (som gidsler, red.).

Rederiet oplyser, at det er i tæt kontakt med gidslernes pårørende, og at det af hensyn til gidslernes sikkerhed ikke vil komme med flere opdateringer. 

FWN Rapide er bygget i 2005, har en kapacitet på 10.600 t.dv. og sejler under hollandsk flag. Skibet var på vej fra Takoradi i Ghana til Onne i Nigeria.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.118