Forsiden      Kontakt     
 
Søfart in short
 
 

Søfart og udbringningen
Sidste opdaterede status på udbringningen af Søfart med Post Danmark.

Læs mere...

I denne uge 3 ledige stillinger
Se de ledige stillinger under menupunktet:
Se stillingsannoncer

klik for stort billede... 
Is, sne og salt(vand) i mediebilledet

Is, sne og salt har i flere uger fyldt mediebilledet. Endnu er der ikke tale om en reel maritim isvinter, selvom det er tæt på. De store isbryderne ligger dog fortsat ”kun” på 24-timers varsel og afventer, om vandet skal ændre struktur i de danske farvande. Flere færgeoverfarter har dog indstillet driften - helt eller delvist. Videre er der godt med fast arbejde i fjorde og havne til både de lokale slæbebåde og indchartrede enheder.


Læs hele artiklen i SØFART ONLINE
klik for stort billede... 
»Nordsøen«s afløser aflyst

Det er næsten færdigt, det nye fiskerinspektionsskib, der skulle have afløst det godt 40 år gamle »Nordsøen«. Men nu er Fiskeridirektoratets langmodighed med det spanske værft ophørt, og direktoratet har opsagt kontrakten på skibet, der skulle have været leveret i foråret sidste år. Siden september er der ikke blevet arbejdet på nybygningen på grund af strejker og betalingsstandsning.


Læs hele artiklen i SØFART ONLINE
klik for stort billede... 
Skagen Skipperskole må vente - igen

Regeringens hjælpende hånd til byggeplanerne på Skagen Skipperskole i form af et lån på knap 25 mio. kr. fandt ikke umiddelbart opbakning i Folketingets Finansudvalg i sidste uge. Skagen Skipperskole må derfor – igen – væbne sig med tålmodighed og afvente, at økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen får besvaret udvalgets spørgsmål om blandt andet det helt principielle i, at staten agerer bank. Finansudvalget afventer ministerens svar på i alt seks spørgsmål, inden punktet igen kommer på dagsordenen.


Læs hele artiklen i SØFART ONLINE
Arbejdsulykke på bunkerbåd

Opklaringsenheden har indledt undersøgelsen af den tragiske arbejdsulykke mandag aften, hvor maskinchefen fra bunkerskibet »OW Copenhagen« omkom under entringen af skibet. Han var på vej op ad lejderen fra en lille båd, da han ifølge forklaringer til Opklaringsenheden stoppede på lejderen og faldt i havet. Bådføreren havde fat i ham, men kunne ikke holde ham. Den 50-årige maskinchef blev fundet tre kvarter senere, men var død ved ankomsten til Rigshospitalet.


Læs hele artiklen i SØFART ONLINE
klik for stort billede... 
TP Offshore køber i Norge

Det lille Grenaa-rederi TP Offshore har netop indkøbt et forhenværende norsk flådefartøj. Nyindkøbet, der bliver rederiets hidtil største skib, skal bl.a. bruges til havundersøgelsesopgaver ved den norske vestkyst. -Vi har gennem flere år haft faste havundersøgelsesopgaver for DMU med vores eksisterende skibe. Baggrunden for købet af det nye skib er, at vi skal til at udføre lignende opgaver for NIVA i Norge (Norsk institutt for vannforskning, red.), siger direktør i TP Offshore Tom Poulsen.


Læs hele artiklen i SØFART ONLINE
klik for stort billede... 
Stor krydstogsvækst i Århus

Århus Havn bryder alle tidligere krydstogtpassagerrekorder næste år. Foreløbigt har havnen registreret 11 planlagte anløb fra Princess Cruises i 2011, og ifølge den lokale turistorganisation VisitAarhus er der mindst yderligere fire anløb på vej fra samme rederi. Når de øvrige planlagte anløb regnes med tegner 2011 dermed til at blive rekordår for havnen med indtil videre 23 anløb. Målt i antallet af passagerer forventes næste år mere end det dobbelte af rekordtallet fra 2005 på godt 30.000.


Læs hele artiklen i SØFART ONLINE
South Maritime i konkurs

K/S South Maritime I, som ejer coasteren »South Michelle«, er seneste offer for de dårlige tider, som har ramt store dele af shipping-branchen. Selskabet blev i forrige uge taget under konkursbehandling af skifteretten i Odense, og »South Michelle« forsøges nu solgt. Ifølge kurator Jørgen Flodgaard, partner i advokatfirmaet Lett i Århus, har skibet været oplagt i Salacgriva i Letland i længere tid og er i øjeblikket mere eller mindre indefrosset. Skib og maskineri har dog løbende været i gang og vedligeholdt, oplyser Jørgen Flodgaard.


Læs hele artiklen i SØFART ONLINE
klik for stort billede... 
Forsigtig optimisme i box-farten

I kølvandet på juletravlheden plejer januar ikke at præsentere sig specielt godt for containeroperatørerne. Men stik imod statistikken og den generelle tristesse i markedet er der alligevel tegn på – nogen – bedring. Antallet af oplagte skibe er i januar faldet med 50 enheder til 532, og det betegnes som det første seriøse tegn på en forbedring af markedet i over et år. Samtidigt er fragtraterne for visse segmenter gået den anden – positive – vej.


Læs hele artiklen i SØFART ONLINE
klik for stort billede... 
Dansk model bærer frugt i Manila

Kulturen er på flere niveauer i centrum for de 15 medarbejdere hos Green-Jakobsens filippinske datterselskab, Green-Jakobsen Philippines Inc. Omgangstonen og ledelsesformen på kontoret er langt hen ad vejen "the Danish way" med nøgleord som ansvar og lighed. Og det er ifølge General Manager, Jay Babera, direkte årsag til, at nye medarbejdere får et kulturchok.


Læs hele artiklen i SØFART ONLINE
 
Opdateret 05-02-2010
Søfart denne uge 16 sider
Næste blad udkommer
12. februar
Læs hele bladet ONLINE her
   Søfart · Stenvej 21A, 1.sal · DK - 8270 Højbjerg · Tlf. 86 25 89 00