23948sdkhjf

Stena navngiver tankskib fra nyt København-kontor

Digitalt sving med champagneflasken i København, da Stena torsdag navngav IMOIIMAX tankeren ‘Stena Immortal’ i Houston

Stena indviede torsdag selskabets nye kontorer i Hellerup og navngav ved samme lejlighed selskabets nye IMOIIMAX-tanker ’Stena Immortal’. Det oplyser Stena i en pressemeddelelse. 

200 gæster så med, da gudmor Jane Olsson Thorburn digitalt smadrede champagneflasken og officielt rederiets IMOIIMAX-tanker, som befinder i Houston og allerede er i drift. 

Herefter var der rundtur i lokalerne, hvor Stena Bulk, Stena Line, Stena RoRo og Northern Marine Management er samlet. 

’Stena Immortal’

MR-tankeren ‘Stena Immortal’ blev bygget på det kinesiske skibsværft Guangzhou Shipbuilding International og leveret i september 2016. Tankeren er ejet 50/50 af Setna Bulk og indonesiske Golden Agri Ressources. 

Fartøjet er det ottende i en serie af 13 IMOIIMAX-tankere, som Stena Bulk bestilte i 2012. Sidste levering i serien vil ske i februar i år.

- Vores mål er at større effektivitet i alt hvad vi gør, og derfor symboliserer en digital navngivningsceremoni en grad af bæredygtighed, effektivitet og ny teknologi. Det er det, vi stræber mod, og vi vil være i front på processen, siger CEO i Stena Bulk, Erik Hånell. 

Der er omkring 14 medarbejdere ved kontoret på Tuborg Boulevard i Hellerup.

I forbindelse med, at Stena Bulk købte de resterende 50 procent af tankrederiet Stena Weco fra danske Weco Shipping, flyttede man kontoret fra Rungsted til Hellerup.

Kilde: Stena Bulk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094