#MeToo-kampagnen stopper ved dansk søfart
Den verdensomspændende kampagne mod sexchikane har - i modsætning til Danmark - spredt sig til den maritime
branche i blandt andet Norge og Sverige
I en undersøgelse fra 2015 svarede 78 pct. de adspurgte kvindelige officerer i handelsflåden, at de havde været udsat for seksuel chikane. En undersøgelse i Forsvaret har tidligere tegnet et lignende billede. Foto: Forsvarsgalleriet
I Sverige har kvindelige søfarende siden november delt deres oplevelser med sexchikane i en hemmelig Facebook-gruppe med over 1000 medlemmer under hashtagget #lättanker. Senest har gruppen taget initiativ til underskriftsindsamlingen ”Søfart mod sexuelle trakasserier”, som over 300 kvinder og mænd indtil videre har skrevet under på ifølge Göteborgs-Posten.
I Norge har det internationale netværk YoungShip, som er en organisation for unge i søfarten, skrevet et åbent brev til sine medlemmer og samarbejdspartnere. I brevet tager organisationen afstand fra sexchikane og opfordrer med henvisning til #MeToo-kampagnen branchen til at bekæmpe problemet.
Norge som foregangsland
Derudover har Birgit M. Liodden, direktør for den maritime messe NOR-Shipping og bestyrelsesmedlem i Wista Norway (Women’s International Shipping & Trading Association), i et indlæg i den norske erhvervsavis Dagens Næringsliv og på onlinemediet Splash 24/7 appelleret til shipping-branchen om at gå sammen om et initiativ mod kønskrænkende adfærd, sådan som det er sket i andre brancher. Hun mener, at Norge bør være foregangslandet i indsatsen.
Herhjemme har branchen til gengæld forbigået #MeToo-kampagnen i tavshed. I hvert fald hvis man spørger blandt de maritime fagforbund, Søfartens Ledere og CO-Søfart eller hos Danske Rederier.
– Der har generelt blandt flere erhverv i Sverige og Norge været stor tilslutning til #MeeToo, mens det herhjemme har været begrænset. Det kan skyldes mange ting, som det ikke er op til mig at spekulere i. Men konkret har vi i Metal Maritime ikke haft henvendelser fra medlemmer i forbindelse med #MeToo, skriver Ole Philipsen, formand for CO-Søfart og Metal Maritime, i en mail til Søfart.
Læs også: ”Hvor mange skal voldtages, før det er vigtigt?”
Han tilføjer, at forbundets holdning er, at seksuel chikane - uanset hvilket køn der udøver det - ikke skal forekomme, hverken på arbejdspladsen eller andre steder. Derudover ønsker formanden ikke at kommentere #MeToo-debatten.
Hos Søfartens Ledere har #MeToo-kampagnen heller ikke givet stor genlyd indtil videre, oplyser forbundets direktør, Fritz Ganzhorn.
– Det er jo ikke noget, som er trængt ind hos os som et medlemsønske om, at vi skal bidrage til kampagnen. Men der er ingen tvivl om, at der er nogle kønsdiskussioner ude i erhvervet, og at man også vænner sig til at have flere og flere kvinder, om end udviklingen er langsom, siger han.
Rapport om sexkrænkelser
I 2015 satte Søfartens Ledere fokus på sexchikane. Det skete i forbindelse med omtale af rapporten ”Seksuelle krænkelser mod kvinder i den danske handelsflåde”, som var et afgangsprojekt på Masteruddannelsen i teknisk miljøledelse på DTU samme år.
Undersøgelsen viste, at 78 pct. af de adspurgte kvindelige officerer til søs oplyste, at de havde været udsat for seksuel chikane. Alligevel rapporteres kun 1-2 sager årligt om sexchikane til fagforbundet vurderer Fritz Ganzhorn.
– Det er måske fordi det er lidt af et tabu. Det er nogle svære sager at rejse, siger han.
Fritz Ganzhorn mener dog, det er relevant for Søfartens Ledere at følge op på området og komme med råd og vejledning til, hvordan man bedst håndterer og undgår sexchikane. Nogle af sagerne løses om bord på skibene, men i andre tilfælde kan der være kvindelige søfarende, som vælger at droppe karrieren til søs på grund af problemer med seksuel chikane, vurderer han.
– Det kan sagtens være noget af det, som gør, at man ikke synes man er velkommen ude på arbejdspladserne. Men det behøver ikke blive en sag hos os, siger Fritz Ganzhorn.
Hos Danske Rederier satte rapporten om sexchikane til søs også gang i en debat. Men #Metoo-kampagnen har ikke i sig selv ført til nye initiativer på området, oplyser direktør Anne Windfeldt Trolle.
– Undersøgelsen fyldte meget og fik og fik os til at fokusere mere på problemstillingen og få det italesat. Så egentlig synes vi, der er fokus på det, siger hun.
Læs også: Det skal være slut med maritim sexchikane
Af konkrete initiativer i kølvandet på rapporten fra 2015 nævner Anne Windfeldt Trolle en hotline hos Søfartens Arbejdsmiljøråd (nu SeaHealth), som man kan ringe til, hvis man som søfarende har været udsat for eksempelvis overgreb eller seksuel chikane.
– Vi har haft fokus på problemstillingen i nogle år, men nu er det blevet mere synligt alle mulige andre steder. Og det er klart, at #Metoo-kampagnen er endnu en sten at stå på i forhold til at turde tale mere om det. Og alene med det afsæt kan det forhåbentlig blive nemmere for dem, der udsættes for noget, at turde reagere, siger Anne Windfeldt Trolle.
FAKTA: Chikane i søfarten
Definition af seksuel chikane tager udgangspunkt i de definitioner, som Arbejdstilsynet og Videns- center for Arbejdsmiljø har af fænomenet. Det handler dybest set om at demonstrere magt og er en form for mobning, der kan virke psykisk nedbrydende og føre til invalidering af ofrene, hvis det står på længe nok.
Herhjemme er området reguleret af en konvention om søfarendes arbejdsforhold - Maritime Labour Convention (MLC) under FN’s Internationale Arbejdsorganisation (ILO). MLC’s regler er indarbejdet i dansk lovgivning i tæt samarbejde med søfartserhvervets parter, som skal sikre, at danske skibe lever op til konventionen.
International Chamber of Shipping og International Transport Workers Federation har udarbejdet en guide om mobning og chikane: Guidance on eliminating shipboard harassment and bullying.
Rapporten ’Seksuelle krænkelser mod kvinder i den danske handelsflåde’ (2015) viste, at 78 pct. af de adspurgte kvindelige officerer til søs har været udsat for seksuel chikane. Efter rapporten blev der i branchen taget tre nye initiativer:
- At der i rederierne skabes en øget bevågenhed omkring udfordringer og løsninger vedrørende chikane, herunder eksisterende værktøjer og retningslinjer.
- At håndtering af mobning og chikane bliver en obligatorisk del af uddannelsen af sikkerhedsorganisationens medlemmer på skibene.
- At der bliver oprettet en hotline hos Søfartens Arbejdsmiljøråd (nu SeaHealth), hvor den søfarende kan henvende sig for råd og vejledning, hvis der opstår en konkret situation.
Definition af seksuel chikane tager udgangspunkt i de definitioner, som Arbejdstilsynet og Videns- center for Arbejdsmiljø har af fænomenet. Det handler dybest set om at demonstrere magt og er en form for mobning, der kan virke psykisk nedbrydende og føre til invalidering af ofrene, hvis det står på længe nok.
Herhjemme er området reguleret af en konvention om søfarendes arbejdsforhold - Maritime Labour Convention (MLC) under FN’s Internationale Arbejdsorganisation (ILO). MLC’s regler er indarbejdet i dansk lovgivning i tæt samarbejde med søfartserhvervets parter, som skal sikre, at danske skibe lever op til konventionen.
International Chamber of Shipping og International Transport Workers Federation har udarbejdet en guide om mobning og chikane: Guidance on eliminating shipboard harassment and bullying.
Rapporten ’Seksuelle krænkelser mod kvinder i den danske handelsflåde’ (2015) viste, at 78 pct. af de adspurgte kvindelige officerer til søs har været udsat for seksuel chikane. Efter rapporten blev der i branchen taget tre nye initiativer:
- At der i rederierne skabes en øget bevågenhed omkring udfordringer og løsninger vedrørende chikane, herunder eksisterende værktøjer og retningslinjer.
- At håndtering af mobning og chikane bliver en obligatorisk del af uddannelsen af sikkerhedsorganisationens medlemmer på skibene.
- At der bliver oprettet en hotline hos Søfartens Arbejdsmiljøråd (nu SeaHealth), hvor den søfarende kan henvende sig for råd og vejledning, hvis der opstår en konkret situation.
