Ubåden, der forsvandt
’ARA San Juan’. Foto: Wikimedia/Juan Kulichevsky
erkender nu, at man måske aldrig finder ubåden, der kan ligge på op til fem kilometers dybde
"Vi har problemer med batterierne."
Det var den sidst melding, den argentinske flådebase i Mar del Plata fik fra ’ARA San Juan’. Siden har ingen hørt fra ubåden, selvom kaptajnen forsikrede sine overordnede på land om, at han ville følge op på sagen.
Forløbet
- D. 15. november 2017 opfanger videnskabsmænd en voldsom lyd i havet ud for Mar del Plata. Det sker kort efter, at den tyskbyggede ubåd ’ARA San Juan’ med 43 mand og en enkelt kvinde om bord har meldt om problemer med batterierne. Siden har ingen hørt fra ubåden.
- I de følgende dage lanceres en storstilet eftersøgning med deltagelse af skibe og fly fra en række lande. Problemet er, at søgeområdet er lige så stort som Spanien, og folkene i ubåden har kun ilt til omkring en uge under vand.
- D. 30. november meddeler en talsmand for den argentinske flåde, kaptajn Enrique Balbi, at ingen vil blive reddet fra ubåden. Men at man fortsat vil gøre alt for at finde den.
- I Argentina graver pressen grundigt i sagen. Og det viser sig, at det er uklart, hvordan pengene til vedligeholdelse er brugt. Korruptionsrygter florerer. Er de bevilgede penge til opgraderinger helt eller delvist forsvundet?
- Argentinas præsident Mauricio Macri bliver dybt involveret i sagen, der leder til flere afskedigelser på højt plan i den argentinske flåde. Præsidenten forsikrer, at man vil gøre alt for at opklare katastrofen og desuden forbedre en række af flådens procedurer for at forhindre fremtidige forlis.
- ’ARA San Juan’ har en længde på 67 meter og er 8 meter bred. Den skyder 15 knob på overfladen og 25 under vand. Den er bygget af tyske Thyssen Nordseewerke i 1985.
- D. 15. november 2017 opfanger videnskabsmænd en voldsom lyd i havet ud for Mar del Plata. Det sker kort efter, at den tyskbyggede ubåd ’ARA San Juan’ med 43 mand og en enkelt kvinde om bord har meldt om problemer med batterierne. Siden har ingen hørt fra ubåden.
- I de følgende dage lanceres en storstilet eftersøgning med deltagelse af skibe og fly fra en række lande. Problemet er, at søgeområdet er lige så stort som Spanien, og folkene i ubåden har kun ilt til omkring en uge under vand.
- D. 30. november meddeler en talsmand for den argentinske flåde, kaptajn Enrique Balbi, at ingen vil blive reddet fra ubåden. Men at man fortsat vil gøre alt for at finde den.
- I Argentina graver pressen grundigt i sagen. Og det viser sig, at det er uklart, hvordan pengene til vedligeholdelse er brugt. Korruptionsrygter florerer. Er de bevilgede penge til opgraderinger helt eller delvist forsvundet?
- Argentinas præsident Mauricio Macri bliver dybt involveret i sagen, der leder til flere afskedigelser på højt plan i den argentinske flåde. Præsidenten forsikrer, at man vil gøre alt for at opklare katastrofen og desuden forbedre en række af flådens procedurer for at forhindre fremtidige forlis.
- ’ARA San Juan’ har en længde på 67 meter og er 8 meter bred. Den skyder 15 knob på overfladen og 25 under vand. Den er bygget af tyske Thyssen Nordseewerke i 1985.
Det gjorde han sikkert også under vandet ude i Sydatlanten. Men det var næppe nok. Nu antager den argentinske flåde, at han er død. Ligesom de øvrige 43 besætningsmedlemmer ligger han med altovervejende sandsynlighed på bunden af Atlanterhavet.
Ifølge beregninger havde besætningen ilt til omkring syv dage under vand.
Den periode udløb d. 22. november, og indtil da havde man et berettiget håb om at finde skibet og redde besætningen med international hjælp. Amerikanske eksperter fra ’Undersea Rescue Command’ under US Navy gik ombord på det norske skib ’Skandi Patagonia’, der er vant til at operere i Sydatlanten - som supplyskib til de store olierigge.
Via en kapsel om bord på ’Skandi Patagonia’ ville det være muligt at hente folkene op helt nede fra 610 meters dybde, og eftersøgningen blev fulgt intenst af en række internationale medier,
Problemet var imidlertid, at man kun kan opfange signaler via sonar på ned til omkring 600 meters dybde fra havoverfladen. Dernæst bliver det kompliceret, når man må ned med droner og lede for at opklare diffuse signaler.
Kæmpesag
I Argentina, hvor denne skribent befandt sig på ferie de sidste to uger af november, er forliset en meget stor sag.
Den menneskelige tragedie er åbenlys. Dertil kommer den ydmygelse af flåden, som det formodede forlis i høj grad er.
Og hvad med tvillingeskibet ’ARA Santa Cruz’? Er den ubåd også i fare for at forlise? Hvordan kunne katastrofen ske? Sagen har allerede kostet flere af flådens topfolk jobbet, og et retsligt efterspil er sandsynligt, siden forlydender om korruption fylder spalterne.
Ubåden gennemgik en gennemgribende renovering fra 2007-14 - endte mange af pengene til vedligeholdelse på bankkonti i Schweiz? Præsident Mauricio Macri lover at kaste lys over sagen med alle midler.
Eftersøgning i to faser
Eftersøgningens fase 1 med fokus på at redde overlevende blev afblæst d. 30. november.
Nu er man så gået ind i anden fase af eftersøgningen - at finde ubåden uden overlevende. Til det formål er en række droner i spil. Den russiske ROV ’Pantera Plus’ opererer pt. i et område ned til 1.000 meters dybde. Problemet er imidlertid, at ubåden kan ligge helt nede på 5.000 meters dybde, siden den argentinske kontinentalsokkel falder ned i det åbne Atlanterhav. Derfor har russerne også sendt skibet ’Yantar’, der kan søge ned til 6.000 meter.
D. 5. december erkendte en talsmand for den argentinske flåde, at man måske aldrig finder ubåden.
FAKTA - Pantera Plus
ROV’en Pantera Plus er 1.2 meter høj, 2.14 meter lang og 1 meter bred og er pt. en nøglefaktor i eftersøgningen.
Den er forbundet til et moderskib, i dette tilfælde det argentinske skib ’Islas Malvinas’, via kabler. Dels for at styre den, dels for at samle data ind.
Pantera Plus kan nå ned på 1.000 meters dybde. Den er fjernstyret fra moderskibet, der løbende modtager billeder i høj opløsning. Materialet kan ses relativt tydeligt pga. ubådens projektører, der oplyser havbunden.
Dronen leder efter anomalier i havbunden. Disse bliver registreret automatisk og rapporteret med det samme.
Pantera Plus er produceret af Saab Seaeye, der er britiskejet.
Den maksimal lastevægt er 150 kg - udover egenvægten på 800 kg.
Pantera Plus skyder en fart på maksimalt fire knob. Ifølge producenten er der dermed tale om verdens hurtigste lette undervandsdrone.
Kilde: Seaeye.com
FAKTA - Skandi Patagonia
Det norsk-indflagede bidrag til redningsaktionen - supplyskibet ’Skandi Patagonia’ - er ejet af det norske supply-selskab DOF og har fået en del opmærksomhed i Argentina.
Det skyldes, at det med amerikanske specialister om bord skulle styre den cylinder, som i tilfælde af, at man fandt ’ARA San Juan’ inden for en kort tidsperiode, kunne hente de forliste søfolk op i live.
Operationen skulle håndteres via et system, der kunne nedsænke en cylinderformet kapsel bygget til at hente mennesker sikkert op fra luftlommer under havoverfladen.
Imidlertid kan kapslen ’kun’ nå ned til 610 meter, hvilket efter alt at dømme ikke har været tilstrækkeligt, selv hvis man havde fundet ubåden hurtigt. De estimeres nemlig, at ’ARA San Juan’ ligger på omkring 1.000 meters dybde - og dermed også uden for sonarernes rækkevidde, hvorfor den er svær at finde.
’Skandi Patagonia’ har IMO nr. 9182203 og er på 4.641 bruttoton og 3.722 t.dv.
Skibet er bygget i år 2000 og er 93.3 meter langt og 19.7 meter bredt.
