23948sdkhjf

Søfartsstyrelsen slår nu dørene op i Korsør

I dag indvier erhvervsministeren Søfartsstyrelsens nye hovedkontor i Korsør

Søfartsstyrelsens nye hovedkontor i Korsør bliver indviet i dag. Blandt de prominente gæster er direktøren for Danske Rederier, erhvervsministeren og Slagelses borgmester. Det skriver Erhvervsministeriet i en pressemeddelelse.

- Jeg synes, at det er dejligt, at Søfartsstyrelsen nu er flyttet til Korsør. For Søfartsstyrelsens medarbejdere er det jo vigtigt, at der nu er skabt faste rammer for fremtiden. Og for Korsør betyder det nye arbejdspladser og udsigt til vækst, at Søfartsstyrelsen nu er ankommet til byen. Allerede nu kan vi se, at der er stor interesse for de stillinger, som er blevet slået op i forbindelse med flytningen, og Søfartsstyrelsen har ansat mange nye medarbejdere, som er bosat i Vestsjælland og på Fyn, siger erhvervsminister Brian Mikkelsen.

I første omgang er Søfartsstyrelsen flyttet i midlertidige lokaler på Fjordvænget 30, 4220 Korsør, indtil det endelige domicil står klart. Foreløbigt er 50 medarbejdere flyttet ind, og det tal vil gradvist øges, indtil alle er endeligt på plads i Korsør i 2019.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109