23948sdkhjf

Pirater kidnapper seks fra containerskib

Nyt angreb ved Nigerias kyst

Rederiet Peter Döhle Schiffahrts’ 3.091 TEU ’Demebere, bygget i 2006’ blev angrebet af pirater den 21. oktober nær Onne i Nigeria. Angrebet skete inden containerskibet sejlede ind til havnen. Det skriver TradeWinds.

Kaptajnen plus fem andre besætningsmedlemmer blev taget til fange ved overfaldet, der angiveligt blev udført af otte pirater i en speedbåd.

De resterende 12 besætningsmedlemmer blev ikke skadet ved angrebet.

Der har endnu ikke været kontakt med kidnapperne.

Understreger pirat-problemerne ved Nigeria
Tidligere på måneden viste de nyeste tal fra International Maritime Bureau (IMB), der overvåger piratangreb globalt, at netop Nigeria er et hotspot for pirateri.

På daværende tidspunkt i 2017 havde der været 20 kidnapninger, og 39 ud af de i alt 49 besætningsmedlemmer, der indtil da var blevet kidnappet globalt, var om bord på skibe ud for Nigerias kyst. Til det tal kan nu føjes yderligere seks personer.

Læs mere: Færre piratangreb på verdenshavene

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.205