23948sdkhjf

Fisker på kollisionskurs med dødsskib: Det sejlede i blinde

En halv time før kollisionen med fiskekutteren ”Inger Marie”, der kostede en dansk fisker livet, var det maltesiske fragtskib 'Rig' tæt på at sejle ind i en anden dansk kutter

Tidligt om morgenen torsdag den 10. juli 2014 satte Kim Wiis Rulle kursen hjem mod Østerby Havn på Læsø, efter at han havde været ude at fiske med den lille, godt 10 meter lange kutter 'Jane Olsen'.

Det skriver Fagbladet 3F.

Kim Wiis Rulle så det maltesiske fragtskib 'Rig' nærme sig og fortæller til Fagbladet 3F, at han i cirka 10 minutter stod og holdt øje med, om fragtskibet ændrede kurs, og om det havde fået øje på 'Jane Olsen'. Til sidst var han nødt til selv at reagere for at undgå at kollidere med det 87 meter lange og over 3.000 tons tunge fragtskib. 

Mere om sagen

3F: Danske søfolk dør – uden at ulykkerne efterforskes

Ordførere: Dødsulykker til søs skal efterforskes

- Hvis jeg ikke var gået ind i styrhuset og havde taget farten af, var det gået galt. Fragtskibet foretog sig intet. Det var kun cirka 100 meter foran mig, og 100 meter er ikke meget til søs, konstaterer Kim Wiis Rulle, der siden 1999 har været leder af Østerby Redningsstation på Læsø. 

- sejlede fuldstændigt i blinde
Ifølge søvejsreglerne skulle fragtskibet have krydset mod styrbord side og gå bag om 'Jane Olsen'. Ifølge Kim Wiis Rulle krydsede fragtskibet fra bagbord – venstre side.

- Jeg er overbevist om, at fragtskibet sejlede fuldstændigt i blinde. Ellers burde sådan en situation slet ikke kunne opstå. Jeg tror ikke, at der var en brovagt på fragtskibet. Hvis der var, må han have sovet, siger Kim Wiis Rulle.

- Normalt kommer der folk ud på broen, når man er så tæt på hinanden. Men der var helt mørkt på fragtskibets bro og intet mandskab at se, siger han.

En halv time senere - klokken 06.07 - kollidererede det maltesiske fragtskib med fiskekutteren 'Inger Marie' fra Læsø. Den danske kutter gik ned på cirka ét minut. Fragtskibet slap fra kollisionen med få skrammer og lidt spor af maling på den ene side. 

Uopmærksom person på udkigspost
Den Maritime Havarikommissions rapport om ulykken, der blev udgivet i marts 2015, understøtter Kim Wiis Rulles oplevelse af, at det maltetiske fragtskib sejlede i blinde.

Af rapporten fremgår det, at situationen, hvor fragtskibet var tæt på at kollidere med 'Jane Olsen', indikerer, at den person på fragtskibet, der havde udkigsposten, var søvnig eller optaget af andre ting. 

- Fragtskibet udviste dårligt sømandskab og en himmelråbende dårlig disciplin på broen, mener Kim Wiis Rulle.

Ingen kommetarer fra operatøren
Fagbladet 3F har været i telefonisk kontakt med Astramar Transport Ltd. i Letlands hovedstad Riga. Selskabet er ifølge en global skibsdatabase manager for det maltesiske fragtskib 'Rig' og c/o adresse for Rig Shipping Ltd., der ejer fragtskibet. 

Hos Astramar Transport Ltd. henviser direktør for hovedagentur Yuri Lukin til selskabets skibsmægler Alexander Shurashov, der er operatør for 'Rig'. Alexander Shurashov har ingen kommentarer til Kim Wiis Rulles oplysninger om, at 'Rig' sejlede i blinde, men henviser til de involverede myndigheders rapporter om kollisionen mellem 'Rig' og den danske fiskekutter ”Inger Marie” i juli 2014.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.186