23948sdkhjf

Jan Jacobsen sælger Monjasa-andel

Retssag om mængde af leveret olie får forretningsmanden til at forlade Monjasa Holding

OPDATERET: 

Siden denne artikel er skrevet er Monjasa og Jan Jacobsen blevet frikendt i Vestre Landsret for alle anklager. http://www.soefart.dk/article/view/568434/monjasa_og_eksdirektor_vinder_ankesag

Et nederlag i byretten i Kolding i fjor omhandlende mængden af leveret olie til en asiatisk kunde betyder, at forretningsmand Jan Jacobsen sælger sin ejerandel i Monjasa Holding A/S og forlader bunkervirksomheden.

- Efter en meget overraskende og forkert afgørelse i Byretten i Kolding i 2016 forlod jeg direktions- og bestyrelsesarbejdet. Nu har jeg valgt at sælge mine aktier og trække mig helt ud af Monjasa. Det, mener jeg, er det mest ansvarlige over for Monjasa og de mange globale samarbejdspartnere. Det er hårdt at sige farvel til en så stor en del af ens liv, men jeg håber, at min beslutning vil tilgodese alle i virksomheden og skabe ro og fornyet stabilitet til at videreudvikle Monjasa i fremtiden, siger Jan Jacobsen i en pressemeddelelse.

Køberen af ejerandelen er Anders Østergaard, som er administrerende direktør i Monjasa Holding.

- Jeg forstår Jans beslutning, selvom jeg ved, at det er meget vanskeligt at sige farvel til Monjasa efter 15 år præget af vækst og positive oplevelser. Det er en helt unik fælles rejse som vi nu afslutter, og jeg ønsker Jan det bedste fremover, udtaler Anders Østergaard.

Jan Jacobsen har anket retssagen om olielevering og forventer at vinde den nye retssag inden 2018.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094