23948sdkhjf

Energiselskab vil være nøglespiller på fremtidens energimarked

OK Transport, en del af energiselskabet OK, sælger brændstof og leverer service til lastbil og bustransport i Danmark. I Skandinavisk Transport Center i Køge ligger OK Transports hovedkontor, hvor 14 medarbejdere betjener danske og udenlandske vognmænd.

Transportcenteret, der er et knudepunkt for alt slags transport, ikke mindst tung lastbil- og varevognstransport, er derfor en fantastisk placering for virksomheden. Udover selve hovedkontoret ligger også et enormt dieseltransportcenter med flere baner til ubemandet optankning af lastbiler. OK Transport har en af disse baner, hvor mere end 3.500 optankninger foretages om måneden.

- Vi sælger alt det vognmanden har brug for i deres arbejde. De primære produkter er diesel, smøreolie og AdBlue. Derudover leverer vi energiprodukter såsom fyringsolie, gas og el. Man kan sige, at vi er et traditionelt olieselskab, der har udviklet sig til at være energiselskab i dag, hvor vi sælger hele pakken, fortæller Henrik Dehn, markedschef i OK Transport.

OK Transport har 70 Truck Diesel-stationer i Danmark, hvor lastbiler tanker op med specielle OK Truck Diesel-kort. Kortet giver vognmændene adgang til at tanke på OK Transports stationer i Danmark, men også på 45.000 andre stationer rundt i Europa, efter aftale med DKV. OK Transport leverer også diesel til de vognmænd der har en hjemmetank, og Mobil smøreolie til de vognmænd, der har eget værksted.

Eftersom hele transportbranchen taler om grøn energi, er det naturligvis også et område OK Transport følger med i. Virksomheden har netop åbnet tre biogascertificerede gaspåfyldningsstationer i Københavnsområdet til tankning af lastbiler.

- I og med at vi har besluttet, at vi er et energiselskab, føler vi også, at vi har et ansvar for at følge den grønne bølge, og levere de energiformer kunderne efterspørger. Populært sagt ønsker vi at være en nøglespiller på fremtidens energimarked - dermed sagt trækker vi os ikke i takt med at diesel og olieprodukter forsvinder. Vi vil derimod gerne være med på de nye alternativer, der kommer, forklarer Henrik Dehn.

OK Transport har indgået et strategisk partnerskab med et af verdens største privatejede energiselskaber E.ON, der bl.a. leverer naturgas, som OK Transport sælger til deres kunder med deres allerede etablerede infrastruktur og betalingsanlæg.

Med placeringen af OK Transports hovedkontor i Skandinavisk Transport Center, er der i den forbindelse rig mulighed for nye samarbejder.

Skandinavisk Transport Center er et interessant sted, hvor der sker rigtig meget. Rundt om os vokser en lang række andre virksomheder, og vi er klar til at være vores naboers fremtidige energileverandør. Vi er klar til at levere brændstoffet, der kan få varerne ud af Køge, siger Henrik Dehn.

Faktaboks - OK Transport

  • OK Transport har haft kontor i Skandinavisk Transport Center siden 2000
  • De tre biogascertificerede gaspåfyldningsstationer i Københavnsområdet ligger på Prags Boulevard, Mileparken i Skovlunde og i Høje Taastrup Transport Center
  • Kunder i OK er samtidig medejere af andelsselskabet. På den måde får de del i årets udlodning af overskud, og de får aktiv indflydelse på OK’s udvikling
  • Se mere på www.ok.dk
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.551