23948sdkhjf

Eftertragtet grund med byggerådgivning og projektstyring

Siden 2007 har 5E Byg A/S fungeret som rådgivende, udførende og projektledende entreprenører i omfattende byggeprojekter – herunder logistik-, lager- og højlagerbyggerier for førende virksomheder i Danmark.

5E Byg er i øjeblikket tilknyttet en central byggegrund på knap 60.000 m2 i Skandinavisk Transport Center, Køge. Stedet er en fordelagtig lokation for eksempelvis en større transport- eller logistikvirksomhed, med betydelige transportbehov samt administrations- og servicefunktion.

- Ideen er, at der snart kommer en henvendelse fra en transport- eller logistikvirksomhed med ønske om at etablere sig i det nye erhvervscentrum. Vi tilbyder ”hele pakken”, hvor vi ud over at levere grunden også fungerer som totalrådgivere og -entreprenører i projektudvikling og opførelse af fx et stort lager eller højlager, der er tilpasset virksomhedens behov, forklarer Per Jørgensen, administrerende direktør i 5E Byg A/S, og fortsætter - Ønsker en virksomhed at være lejer i stedet for ejer, er det også en mulighed. Det skal så gerne være en virksomhed, der kan udnytte en hvis mængde volumen, før det er rentabelt for os at opføre ejendommen.

Grunden er blandt de få beliggenheder i området med helt særlige byggetilladelser.

- En speciel ting ved dette projekt, er at grunden er blandt de få i Skandinavisk Transport Center, hvor der må opføres bygninger i 30 meters højde. Kun en håndfuld andre har også denne tilladelse, siger Per Jørgensen.

Såfremt hensynet til virksomhedens drift taler for det, kan enkelte bygninger eller bygningsdele opføres endnu højere, så længe det ikke bryder byprofilen eller opfattelsen af kystlandskabet.

Eftersom Skandinavisk Transport Center er placeret, hvor motorvejene E20, E47 og E50 mødes, er grunden en del af Skandinaviens nye erhvervsknudepunkt. Med lokalplaner der tilsigter at udvide motorvejene og lade havnen vokse, samt adgangen til den kommende Femern Bælt-forbindelse, der giver direkte forbindelse til Tyskland, vil en virksomhed have rig mulighed for transport mellem de omkringliggende lande.

Forløbet forventes at starte med projektudvikling i samarbejde med den kommende virksomhed, hvorefter omkring fire til fem medarbejdere varetager byggestyringen under opførelsen af faciliteterne. Med faglig ekspertise og øje for bæredygtighed arbejder 5E Byg efter en filosofi om at sætte det mindste miljømæssige fodspor som muligt, samtidig med at holde en høj byggeteknisk standard. De indtænker således altid materialeleverancernes og transportens påvirkning af miljøet.

Faktaboks 5E Byg A/S

  • 5E Byg blev etableret i 2007 af fem ildsjæle, deraf navnet 5E Byg
  • Der er i dag 36 fastansatte i virksomheden
  • Har sæde i Odense C
  • Se mere på www.5e-byg.dk
  • Mere om grunden i Køge på www.hexagonejendomme.dk (associeret selskab)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062