Det anbefaler Vækstteamet for Det Blå Danmark
En maritim montørordning samt en udvidelse af DIS-registeret til også at omfatte offshore-fartøjer er blandt de mest markante anbefalinger i Vækstteamet for Det Blå Danmarks anbefalinger som offenliggøres i morgen, men som Søfart har fået adgang til.
Læs her, hvad hvordan Vækstteamet vil realisere visionen om Danmark som et globalt maritimt kraftcenter.
Helt overordnet sigter Vækstteamets på at sikre Danmarks rolle som en førende skibsfartsnation, ved at tiltrække nye rederier, shipping- og managementvirksomheder til landet og gennem fastholdelse og tiltrækning af tonnage registreret i Dansk Internationalt Skibsregister
Ligeldes skal rammerne for, at Danmarks maritime industri kan fastholde sin førerposition som global leverandør af fremtidens maritime produkter og løsninger, sikres. Samtidig skal man udvikle maritime kompetencer og forskning mod fremtidens behov. Eksempelvis ved at understøtte innovation og nye maritime start-ups, bl.a. inden for digitalisering.
Vækstteamet anbefaler bl.a: - Der sker en udvidelse af DIS-skatteordningen, så besætninger på offshore-skibe omfattes med alle aktiviteter, og dansk arbejdskraft gøres konkurrencedygtig med andre lande, da vores nabolande giver adgang til sådanne ordninger for disse aktiviteter og skibe. - Der skal arbejdes for at fremme kvalitetsskibsfart på lige konkurrencevilkår, heri ligger også at man ved nabotjek skal sikre, at den danske regulering er på linje med sammenlignelige nationer. - Registreringsafgiften i forbindelse med indflagning af handelsskibe omlægges, så den i form og niveau svarer til sammenlignelige skibsfartsnationer med henblik på at gøre det mere attraktivt at flage ind i Danmark. - Der udarbejdes en investeringsstrategi for at tiltrække kapital til Det Blå Danmark og andre danske styrkepositioner, og behovet for tiltrækning af udenlandske investorer med henblik på at styrke Danmarks position som globalt førende maritim nation undersøges. - Finansieringsmulighederne for SMV’er og rederier fx i regi af Vækstfonden styrkes. - Etablere ét point of contact for rederier og andre virksomheder, der ønsker at etablere sig i Danmark. Det skaber en strømlinet offentlig service, som kan sikre klarhed, transparens og forudsigelighed samt lettere kontakt til de danske myndigheder. - I forbindelse med tiltrækning af udenlandske maritime investorer skal der sikres klare, forudsigelige og konkurrencedygtige skatteregler, samt hurtig og effektiv sagsbehandling, så der tilbydes et sikkert beslutningsgrundlag forud for etablering i Danmark. Der ses endvidere på mulighederne for at reducere beskatningen af TEN-T støtte. - Der indføres en maritim montørordning, der sikrer tilbageførsel af viden fra montør-, vedligeholdelses- og reparationsarbejder på skibe ved, at montørarbejde på skibe i udenlandsk farvand skattemæssigt sidestilles med søfolks arbejde. |
Artiklen er en del af temaet Væksttema.