23948sdkhjf

Lauritzen Fonden rager kastanjer ud af ilden for presset rederi

Det pressede tørlastrederi, J. Lauritzen, bliver reddet af fonden bag - igen
Lauritzen Fonden, der ejer rederiet J. Lauritzen, har tabt tålmodigheden med sine norske kreditorer - obligationsejerne - angående et lån på omkring en halv mia. norske kr.

Fonden vil betale hele lånet tilbage, når det forfalder til oktober. Det meddeler rederiet, efter en finansieringsplan blev forkastet af obligationsejerne. Den skulle have været til afstemning på et møde den 28. marts, men udsigten til et nej fik J. Lauritzen til at droppe mødet, og Fonden har altså nu taget konsekvensen og indfrier simpelthen lånet.

Den hjælpende hånd til rederiet kommer som led i en lang række hjælpepakker fra Fonden, som har tabt milliarder på at hjælpe rederiet igennem krisen i tørlastmarkedet.

Tilfreds topchef

Dermed opfylder J. Lauritzen betingelserne i en gældsaftale, der er indgået mellem rederiets banker og fonden bag rederiet. Aftalen skal sikre det styrtblødende rederi fortsat drift i håb om bedre tider i markedet inden for et par år.

På baggrund af udviklingen udtaler adm. direktør Mads Peter Zacho: "Den nye aftale vil styrke vores finanser betragteligt og nedbringe vores omkostninger til gæld. Vi sætter stor pris på den tillid, som Lauritzen Fonden og vores vigtigste långivere har vist os ved at finde frem til denne løsning."

"Krisen handler om kredit" - læs interview med topchef Mads Peter Zacho

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109