23948sdkhjf

Mærsk får EU-godkendelse af Hamburg Süd-opkøb

Ganske som ventet fik Mærsk godkendt sit opkøb af EU-Kommissionen - dog med et par betingelser
A.P. Møller-Mærsk har fået en betinget godkendelse fra EU-Kommissionens konkurrencemyndigheder til opkøbet af Hamburg Süd. Det oplyser kommissionen i en pressemeddelelse.

Godkendelsen er betinget af, at Hamburg Süd trækker sig fra fem konsortier på handelsruter mellem henholdsvis Nordeuropa og Mellemamerika, Nordeuropa og Sydamerikas vestkyst, Nordeuropa og Middelhavet, samt mellem Middelhavet og Sydamerikas vest- og østkyst, skriver EU-Kommissionen.

- Dette vil helt fjerne de problematiske forbindelser mellem Maersk Lines og Hamburg Süds konsortier, der ville være blevet skabt af transaktionen, skriver kommissionen i meddelelsen. Her ville transaktionen ellers have skabt medført utilstrækkeligt konkurrence.

- Konkurrencedygtige shipping-services er essentielle for europæiske virksomheder og for EU's økonomi som helhed. De forpligtelser, der er blevet tilbudt af Maersk Line og Hamburg Süd, vil opretholde et sundt konkurrenceniveau til fordel for de mange EU-virksomheder, der er afhængige af disse containershipping-services, udtaler Margrethe Vestager i meddelelsen.

Mærsk bekræftede fredag i sidste uge, at det brasilianske cabotage- og feederrederi Mercosul er sat til salg i forbindelse med overtagelsen af Hamburg Süd, der i forvejen ejer det konkurrerende rederi Alianca. Alianca og Mercosul sidder samlet sidder på omkring 80 pct. af lokalmarkedet.

/ritzau/FINANS
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078