23948sdkhjf

Bedste resultat nogensinde for DFDS

Fremgang i alle dele af DFDS' rutenetværk bag rekordresultat

DFDS har netop præsenteret sit 2016-årsregnskab, og der er pæne tal på top- og bundlinjen. 

Alle dele af DFDS’ rutenetværk og de vigtigste logistikaktiviteter bidrog til at øge indtjeningen før skat med 52 procent til 1.588 mio. kr. i 2016. Det bedste resultat nogensinde for DFDS.

- Den betydelige stigning i indtjeningen i 2016 er drevet af både DFDS’ indsats for konstant forbedring og mængdevækst, der skyldes den moderate økonomiske vækst på de fleste af vores vigtigste markeder i Nordeuropa, skriver Niels Smedegaard, DFDS' administrerende direktør, i en kommentar til regnskabet.

Fire ankerpunkter i 2017
I 2017 forventer DFDS' topchef at kunne forbedre de økonomiske resultater yderligere. Dels på baggrund af positive udsigter for Europas økonomi, dels ved at fastholde kursen mod konstant forbedring.

- På programmet for 2017 står fire målrettede projekter, fokus på øget tilpasningsevne i driften, beslutninger om at forny flåden og ikke mindst afsøgningen af nye digitale muligheder, skriver Niels Smedegaard.

- Sideløbende fornyer vi flåden med to nybyggede indchartrede fragtskibe, der leveres i år, og to nybyggede fragtskibe, der er bestilt til levering i begyndelsen af 2019. Desuden undersøger vi nøje mulighederne for at forny vores passagerskibe og foretage andre langsigtede investeringer, tilføjer han.

DFDS
mio. kr. 2016 2015
Nettoomsætning 13.790  13.473 
Driftsresultat 1.631  1.164 
Resultat før skat 1.588  1.043 
Årets resultat 1.548  1.011 
Aktiver i alt 13.004  12.645 
Egenkapital 6.685  6.530 
Antal medarbejdere gns. 7.065  6.616 
Regnskabsåret blev afsluttet 31. december 2016.

 

Læs mere om: DFDS
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.108