23948sdkhjf

RAL og Aalborg Havn klar til fjerde omgang

Direktørerne fra det grønlandske rederi og den nordjyske havn ser frem mod næste fase af forhandlingerne

Royal Arctic Line (RAL) og Aalborg Havn fortsætter de bilaterale forhandlinger om RALs ønsker til ændringer af den gældende aftale mellem Grønland og Danmark, der løber til 2022.

Seneste møde mellem administrerende direktør Verner Hammeken fra RAL og administrerende direktør Claus Holstein fra Aalborg Havn blev afholdt i Nuuk den 2. februar 2017.

- Vi har haft et – efter min mening – positivt og frugtbart møde i en respektfuld og imødekommende atmosfære. Vi havde denne gang en relativ teknisk dagsorden, der tog udgangspunkt i de konkrete forventninger, som RAL har til en terminal i Danmark efter basishavnaftalens udløb i 2022, siger Claus Holstein og fortsætter: 

- Derudover orienterede Verner Hammeken mig om samarbejdet med islandske Eimskip og om afgivelse af ordre på et stort containerskib til forventet levering i 2019.

Udbygningsplaner i Aalborg
Fra Aalborg Havns side blev der på mødet præsenteret forskellige skitseforslag til udvidelse af den nuværende kapacitet af containerterminalen i Aalborg, så den kan håndtere den øgede mængde gods, der forventes efter indgåelse af samarbejdet mellem Eimskip og RAL.

Aalborg Havn arbejder med planer om en udbygning af containerkapaciteten i Aalborg, da 2016 endnu engang blev et rekordår for den nordjyske havn. Nu forventer man at kapacitetsgrænsen på cirka 100.000 TEU allerede i 2022.

På den korte bane arbejder Aalborg Havn med planer for at udbygge krankapaciteten med to nye og større kraner, der blandt andet skal kunne servicere RALs nye containerskib:

- Efter mødet med RAL i går mener jeg ikke, at der er udfordringer, der ikke kan overkommes med en tidsramme frem til udgangen af 2022. På kort sigt skal vi arbejde på at klargøre vores nuværende terminal til modtagelse af RALs nye containerskib i 2019, siger Claus Holstein.

Næste møde mellem RAL og Aalborg Havn er datosat i maj. Her skal havnen fremlægge et samlet terminalkoncept med tilhørende afregningssystem efter de krav RAL har opstillet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093