23948sdkhjf

DFDS bestiller mega-skibe i Kina

NYBYGNING: Mindst to mega-ro/ro-skibe til DFDS nu på vej fra Jinling-værftet i Kina. Skibene bliver 45 procent større end DFDS’ største skibe i dag.
DFDS underskrev fredag en nybygningskontrakt på to rekordstore ro/ro-skibe hos det kinesiske værft Jinling Shipyard. Kontrakten, der har en værdi på omkring én mia. kroner, har leveringstermin på begge skibe i starten af 2019. Samtidigt indeholder kontrakten en option på yderligere fire skibe. Det oplyser DFDS i en selskabsmeddelelse.

Med den netop indgående ordre melder DFDS sig i feltet for en ny generation af mega-ro/ro-skibe, som repræsenterer et væsentligt kapacitetsspring i forhold til de største konventionelle ro/ro-skibe i dagens marked.

Nybygningerne får således en kapacitet på hele 6.700 lanemeter svarende til 450 trailere. Sammenlignet med DFDS’ forlængede ro/ro-skibe i den såkaldte Blomster-klasse, som i dag er blandt de største i det nordeuropæiske shortsea-marked, får de nye skibe godt 45 procent mere kapacitet.

Ramper og energieffektivitet

Cobelfret - en af DFDS’ konkurrenter i Nordeuropa - har allerede to nye serier i ordre på konventionelle mega-ro/ro-skibe på henholdsvis 5.400 lanemeter og på intet mindre end 7.800 lanemeter (tidligere udmeldt som 8.000 lanemeter). Disse to serier med foreløbigt i alt fire skibe ventes at komme på markedet i respektive 2018 og 2017.
FAKTA – DFDS’ hidtil største skibe
Kapacitet: 6.700 lanemeter/450 trailere
Længde: 235 m
Bredde: 33 m
Hastighed: 21 knob


DFDS meddeler i forbindelse med ordreafgivelsen, at nybygningerne bliver de hidtil mest energieffektive skibe i rederiets flåde. Skibene leveres ydermere med integrerede scrubbere, som er den vej, DFDS har valgt som den gennemgående langsigtede løsning i flåden for at opfylde emissionsrestriktionerne i den ECA-zone, der udgør majoriteten af rederiets operationsområde.

Endvidere løfter DFDS sløret for, at nybygningerne får et nyt unikt rampesystem bestående af tre uafhængige agterramper samt et antal interne ramper, der skulle gøre det muligt at losse og laste de meget store skibe på relativt kort tid.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.105