23948sdkhjf

Hybridfærge ind i konkurrencen på Oslofjorden

FÆRGER: Color Line vil øge konkurrencen med Fjord Line med verdens største hybridfærge i kampen om havnetider i Sandefjord.
Det norske færgerederi Color Line har i forbindelse med en udbudskonkurrence om besejlingstider i Sandefjord Havn offentliggjort sine planer om en nybygning til rederiets Oslofjordsrute mellem Sandefjord og Strømstad.

Color Line har således meddelt, at de fra 2020 vil stille med en nybygget 160 meter lang og 2.000 passagerer stor hybridfærge til erstatning af rutens til den tid 49 år gamle færge ’Bohus’. Color Lines nye færge vil blive verdens største hybrid-færge og vil dels lade landstrøm over natten i Sandefjord, dels lade batterierne fra et dieselelektrisk maskineri under driften.

Color Lines færger sejler kystnært gennem en skærgård både under anløbet af Sandefjord og Strømstad. Dette vil nu ifølge Color Line med den nye færge ske alene på batteridrift – altså emissionsfrit.

Kampen om afgange

Det norske rederi oplyser, at valget af en hybridfærge som erstatning for ’Bohus’ kommer til at ske under forudsætning af, at Sandefjord Kommune tildeler Color Line den attraktive klokken 10-havneslot fra Sandefjord, som er den afgang, hvor belægningen af norske indkøbsrejsende traditionelt er størst.

Rederiet Fjord Line har siden 2014 brudt Color Lines hidtidige monopol på den lukrative tax free-sejlads på tværs af Oslofjorden mellem ikke-EU-landet Norge og EU-landet Sverige. En af tvisterne mellem de to rederier er netop tildelingen af havnetider, som er afgørende for belægningen på færgerne.

Color Line driver også en cruise-færgerute mellem Oslo og Kiel samt en ro/pax-rute til Larvik og Kristiansand ud fra Hirtshals. Ligeledes norskejede Fjord Line, der driver sine færger i Dansk Internationalt Skibsregister, opererer ud over ruten på Oslofjorden, også ud fra Hirtshals med to ruter til Norge.

Læs også:
Fjord Line indgår stor kontrakt om færgeopgradering
Oslofjord indsat og døbt
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.102