"De er opdraget på vandet"
UGENS PROFIL: Han har ledet Grønlands Maritime Center siden 2013, hvor han mødte en ældgammel søfartskultur. Søfart mødte Jeppe Carstensen i Nuuk.
Jeppe Carstensen i Nuuk. Foto: Ebbe Fischer
Det er dén maritime tradition, Jeppe Carstensen landede midt i, da han i 2013 blev ansat som direktør for Grønlands Maritime Center, der uddanner søfolk. Han har altså været i stillingen i knap tre år, da Søfart møder ham i Nuuk, på skolen, der ligger tæt ved byens charmerende gamle center.
Jeppe Carstensens skole er delt op i tre. Grunduddannelserne, der tager 20 uger og ligger i Paamiut, 300 kilometer syd for Nuuk. Fiskeri og Fangeruddannelsen, der ligger i Uummannaq 700 kilometer mod nord. Og så afdelingen i Nuuk, hvor officererne bliver uddannet. Alle hans studerende er grønlændere.
Hvad er din bagrund?
”Jeg har været i det maritime erhverv i mere end 20 år, og uddannelse af søfolk har været omdrejningspunktet for mit professionelle virke i otte år, inden jeg kom herop. Så beslutningen om at søge stillingen som forstander for Grønlands Maritime Center var efter en snak med familien ikke svær at tage. Jeg har brugt min erfaring fra bl.a. Simac.”
Hvorfor tog du til Nuuk?
”Jeg ville være chef for en skole, og så var jeg sådan set ligeglad, hvor i verden det var. Og det har været fantastisk. Jeg har jo hele familien med herop, og da jeg blev ansat, sagde jeg tre-fem år, men nu må vi se. Vi trives godt og kan lide at være her, men vi bliver her ikke for evigt,” siger Jeppe Carstensen til Søfart og tilføjer:
”Mange begår den fejl, at de tror, Grønland er Danmark. Det er det ikke. Grønland har en helt anderledes kultur, og det skal man altså være klar over. Men søfartsmæssigt er de opdraget på vandet, og hele deres liv er på vandet. De starter allerede, når de er to-tre år, og deres vigtigste transportmiddel er båden, siden man ikke kan køre mellem byerne.
De er utrolig dygtige på den manøvremæssige side, det kan jeg se i simulatoren. Der kan de danske studerende godt gå hjem og vugge. Til gengæld har vi nogle udfordringer på det uddannelsesmæssige, fordi det generelle uddannelsesniveau ikke er så godt. Men indtil videre er det lykkedes at få alle igennem, selvom de typisk ikke kan matematik og fysik, når de begynder.
Vi har i øvrigt et problem omkring hash, men det er et samfundsmæssigt problem. Her har vi nultolerance. Man får en advarsel og bliver så smidt ud næste gang. Det samme gælder alkohol. Vi har nultolerance, det er vi nødt til. Det handler om sikkerhed.”
Møder du negative miner som dansk chef, når alle studerende er grønlændere?
”Nej, det har jeg aldrig oplevet. Nu kommer jeg på hele kysten, og jeg har aldrig mødt andet end en positiv tilgang. Men du skal ikke komme og tro, at du skal ændre det hele eller frelse nogen. Så får du det hårdt. Det samme gælder, hvis jeg var kommet til Ghana. Mit eneste formål er at få uddannet nogle officerer.”
Hvad er udfordringerne ved at få tre skoler til at fungere sammen?
”Der er store udfordringer, siden de to øvrige skoler ligger lidt afsides steder. Det er utrolig udfordrende at være direktør for en uddannelsesinstitution, hvor vi har tre afdelinger liggende over 1.000 kilometers afstand.
Elevene vil ikke til Paamiut, hvad skal de lave der? De kommer fra alle steder i Grønland, og de har ikke noget sammenhold, selvom vi gør rigtig meget for at skabe det. Østgrønlandsk er ikke helt det samme sprog, selvom det er samme sprogstamme. Men selvfølgelig kan det lade sig gøre at drive det, trods alt.”
Ser du gerne skolerne samlet?
”Ja, for søren. Jeg kommer fra Simac i Svendborg, hvor vi brokkede os over, at vi havde afdelinger to steder i samme by. Der kan jeg godt hilse og sige, at det er småting. Når jeg tager af sted, går der mindst tre dage, inden jeg er hjemme. Hvis vejret er godt, flyver jeg, hvis vejret er dårligt, passer det med, at jeg kan tage båden.”
Hvad er problemet ellers med afstanden?
”Det at være leder i en organisation, hvor dine primære kontakter er via telefonen, det er svært. At vide præcist, hvad der sker i afdelingerne, når du ikke er der, det er altså ikke nemt - på trods af, at jeg selvfølgelig har nogle driftsledere, som jeg stoler på.Det har jeg også her i Nuuk. Mit primære arbejde som direktør er imidlertid ikke kun indadtil, men lige så meget udadtil ift. samfundet som helhed."
Hvad er dine mål i stillingen?
”Vi forsøger at få oprettet en skibsføreruddannelse. Og vi forsøger at flytte organisationerne i den rigtige retning med den afstand, der nu engang er. Jeg vil jo gerne have det samlet, og bestyrelsen vil gerne have det samlet, men realiteterne er, at det sker ikke. Det er politisk bestemt, fordi man gerne vil holde liv i bygderne, og så må vi arbejde ud fra det. Og få det til at fungere alligevel.”
CV - Jeppe Carstensen
Direktør Greenland Maritime Center / Imarsiornermik Ilinniarfik
Juni 2013-
Leder af Simac Training
2010-2013
Head of Maritime Studies, Simac
2007-2013
Forelæser, Simac
2005-2008
Folkeskolelærer, Græsted-Gilleleje Kommune
2003-2005
Chief officer, DFDS Transport
1998-2003
