Royal Arctic Line-direktør: Vores monopol er naturligt men risikabelt
SHIPPING: Royal Arctic Line ejes af det grønlandske selvstyre, og monopolet er indskrevet i loven. Det er en konstruktion under kritik og med indbyggede faldgruber, erkender chefen.
CEO i Royal Arctic Line, Verner Hammeken, i grønlandsk TV. Foto: KNR News Nutaarsiassat
Monopolet er imidlertid blevet kritiseret. Dels for at være for ineffektivt, dels for dårlig kundeservice og dels for at brede sig over for mange områder. Søfart har konfronteret virksomhedens CEO, Verner Hammeken, der kom til i 2015 fra en Mærsk-chefstilling i Damco, med kritikken.
Hvad har været dit hovedfokus, siden du tiltrådte som CEO i Royal Arctic Line?
”Hovedfokus har været at skære forretningen ind til at være det, rederiet er ment til at være. Sejlads til, fra og rundt i Grønland. Der har tidligere været en koncern-tankegang i Royal Arctic Line; at man havde spedition og andre logistikrelaterede investeringer i Aalborg og forskellige virksomheder i Aalborg Havn. Den aktivitet har ikke haft relation til kerneforretningen. Nu har vi simplificeret strukturerne. Vi er ikke en koncern, men skal spore os ind på søtransport i arktiske egne. Det er den indadvendte del.
Den anden del, den udadvendte, er at få forbundet Grønland med resten af verden. Al fragt til og fra Grønland er i lang tid gået via Aalborg, men i dagens marked er der faktisk ingen grund til, at man ikke får sine varer så hurtigt som muligt – fra alle steder i verden.”
Er den nye samarbejdsaftale med Eimskip en del af den strategi?
”Eimskip er en del af den udvikling, absolut. Containeriseringen af Grønland har været hæmmet, og med den nye aftale får vi netop mulighed for at forbinde os til Reykjavik og til kontinentet - Rotterdam, Hamborg, UK - og derfra til Asien. Vi skal have forbundet Grønland til den globale værdikæde.”
Har I været gode nok til at forvalte jeres monopol?
”Når man sidder i en monopolsituation, er man jo ikke presset i dagligdagen på samme måde. Så det er en god idé at kaste tingene op i luften og spørge: "Gør vi det godt nok?" Der er imidlertid tale om et naturligt monopol. Selve basisydelsen, at sejle gods til og fra Grønland, kan man ikke opnå stordriftsfordele ved, siden der er tale om mindre skibe. Desuden skal alle bygderne serviceres.
Det er naturligt med de begrænsede fragtmængder, hvoraf størstedelen er til Nuuk, at transporten til og fra Grønland går via Nuuk - og ene og alene Nuuk. Så deler man mængderne op. Derfra kan vi servicere alle bygderne. Det er et naturligt monopol. Monopoltankegangen er rigtig, men man skal angribe det problem, at monopoler kan have en tendens til at falde i søvn. Det er nok ikke af vejen at have en udliciterings-trussel hængende over hovedet for at holde folk oppe på tåspidserne.
Man har i øvrigt før haft andre rederiers containere i Grønland, men man var ikke klar til at styre og håndtere det på en ordentlig måde.”
Har I været gode nok til at yde den rette service til jeres kunder?
”Når skibene er overbooket, må der ryge noget gods af, sådan er det jo. Men vi kan altid blive bedre til at kommunikere med vores kunder. Og vi har ikke været gode nok til at betragte kunderne som kunder. Det er jo bagsiden ved et monopol, at man ved, at kunden vil være der alligevel.
At levere en konsistent og god service er en evig kamp, og når man gør det godt, er forventningerne typisk også større bagefter. Vores mål er naturligvis, at kunderne skal være glade, herunder have information og varer til tiden.”
Flere private speditionsvirksomheder kritiserer Royal Arctic Line for at drive spedition. Har kritikerne en pointe, når de siger, at Royal Arctic Line har en unfair konkurrencefordel på dette område?
”Spedition har vi jo i vidt omfang gjort op med. Vi har lukket ned i Aalborg, og det er ikke vores spidskompetence. Så vi er tilbage til at levere kerneydelsen. Men når vi taler om Grønland, skal det være en mulighed at sende gods overalt, uanset om der er kommerciel grobund for det eller ej.
Og vi laver stadig spedition i Grønland for at kunne servicere de yderområder, der er. Vi bliver nødt til at stå som garant for dette; vi ser det som en nødvendighed for, at andre end Nuuk og Sisimiut opnår spedition. Kritikken ville kun være valid, hvis søfragten dækkede over spedition på land, altså at vi sponsorerede spedition. Men spedition bidrager positivt til vores regnskab.”
FAKTABOKS
Royal Arctic Line A/S blev stiftet i 1992, og siden har rederiet ved lov haft monopol på containersejlads omkring Grønland.
Rederiet er ejet af selvstyret og skal servicere hele landet, også de mindre rentable sejladser.
Ved stiftelsen blev hjemmestyrets daværende handelsselskab, KNI, skilt ud i selvstændige aktieselskaber.
Og et af dem fik altså til opgave at stå for søtransporten. Dermed var Royal Arctic Line en realitet. Selskabet begyndte at operere den 1. januar 1993, baseret på mere end 200 års erfaring med sejlads ved Grønland. Først som Den Kongelige Grønlandske Handel, derefter som KNI, og altså siden 1993 som Royal Arctic Line.
Royal Arctic Line A/S blev stiftet i 1992, og siden har rederiet ved lov haft monopol på containersejlads omkring Grønland.
Rederiet er ejet af selvstyret og skal servicere hele landet, også de mindre rentable sejladser.
Ved stiftelsen blev hjemmestyrets daværende handelsselskab, KNI, skilt ud i selvstændige aktieselskaber.
Og et af dem fik altså til opgave at stå for søtransporten. Dermed var Royal Arctic Line en realitet. Selskabet begyndte at operere den 1. januar 1993, baseret på mere end 200 års erfaring med sejlads ved Grønland. Først som Den Kongelige Grønlandske Handel, derefter som KNI, og altså siden 1993 som Royal Arctic Line.
