23948sdkhjf

Scandlines: Ren batteridrift på Øresund inden for et år

Scandlines går nu hele vejen med anvendelse af batterier og er klar med den første rene batteridrevne færge på Øresund inden for et år.
Scandlines vil allerede inden for et år have den første af fire færger på HH-overfarten på 100 pct. batteridrift. Det er endvidere rederiets plan, at hele overfarten mellem Helsingør og Helsingborg skal overgå til ren batteridrift inden for en kort årrække. Det offentliggjorde Scandlines i dag på konferencen ”Clean air in ports and port cities”, der lige nu foregår på Christiansborg.

Communications manager Anette Ustrup Svendsen oplyser til Søfart, at det er de særdeles gode driftserfaringer fra Rødby-Puttgardenruten, hvor Scandlines er langt med at ombygge rutens fire dieselelektriske færger til hybriddrift, der nu har fået Scandlines til at tage skridtet fuldt ud i forhold til batteridrift på HH-overfarten.

Ligesom færgerne på Rødby-Puttgraden er også de fire færger på Øresund dieselelektriske, hvilket er et godt udgangspunkt for både hybriddrift, hvor et genset udskiftes med en batteripakke, og som det bliver tilfældet på HH, hvor hele fremdriften baseres på strøm fra batterier.

Scandlines to nye færger mellem Gedser og Rostock, der indsættes næste år, bliver fremdriftsmæssigt også tilsvarende de fire ombyggede Rødby-færger, mens rederiet derudover arbejder med et innovativt Zero emission-færgedesign i samarbejde med bl.a. DNV GL, som skal være et bud på fremtidens grønne færger, i det politiske spil om den faste forbindelse over Femern Bælt.

 
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078