Dan-Bunkering åbner nyt kontor i USA
PERSONALIA: Dan-Bunkering rykker nordover i USA med etablering af ny afdeling i Stamford, Connecticut, der bliver selskabets andet i USA.
Udvidelsen af Dan-Bunkerings amerikanske interesser i nord kommer relativt kort efter, at selskabet åbnede to nye kontorer i Sydamerika, hvor man har etableret sig i Valparaiso, Chile, og i Montevideo, Uruguay. Ban-Bunkering har desuden kontor i Houston, Texas.
Ifølge managing director Hans Lind Dollerup fra netop Dan-Bunkering (America) Inc. i Houston, der er ansvarlige for Dan-Bunkerings aktiviteter både nord og syd for Panama, ser man frem til at starte i Stamford, og at Mads Buchwald med indgående kendskab til både bunkermarkedet og USA vil kunne lede kontoret i den helt rigtige retning fra start.